Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperten om deponering af affald

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 9299
  • 14 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om deponering af affald.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om deponi. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Vhlojl@live.dk Lørdag, 03 juni 2017

    Byggeaffald der indeholder asbest, anvises normalt til deponi. Asbest skal brændes ved omkring 1200 gr c, før det ifølge litteraturen nedbrydes så det ikke udgør et problem i arbejdsmiljøet. Men jeg kan ikke finde noget om hvor lang tid, hvilket jo er en parameter man normalt skal medtage når man vurdere fibres nedbrydning, det i givet fald skal brændes. Er det f.eks nok med tre minutter eller taler vi timer? Ved i det?

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 06 juni 2017

    Kære Vhloj

    Asbest er et mineralsk materiale bestående af kalcium-magnesium-jern-silikater, og som du også selv skriver, skal det deponeres.
    Ved termisk nedbrydning kan det nedbrydes til silikater, men jeg er ikke bekendt med hverken den præcise temperatur eller opholdstid i denne temperatur.
    Da asbest er sundhedsskadeligt, har en dårlig brandværdi og forbrændingsovnens temperatur kun ligger på omkring 1000 grader C, modtager man det ikke på forbrændingsanlægget.
    Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål i forhold til tiden.
    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Katrine og Asta Mandag, 08 maj 2017

    Hej :)
    Vi er i tvivl om, om affald der bliver deponeret eller bare ligger på jorden, udleder stoffer, udover at affald i sig selv er et stof.
    Håber at du kan svare på vores spørgsmål.

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 09 maj 2017

    Hej Katrine og Asta

    Affald der bliver deponeret lægges på et særligt underlag med dræn, der sørger for at miljøfarlige stoffer ikke ledes ud i naturen.
    Her kan I læse mere om hvordan deponier er opbygget: https://www.affald.dk/da/7-10/deponi/artikler/322-deponi-sadan-er-det-lavet-7-10.html

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    tissemand dk Tirsdag, 20 oktober 2015

    hvad sker der med mit skrald når jeg smider det i skradlespanden

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Tirsdag, 20 oktober 2015

    Hej tissemand dk ;)
    Det afhænger af, hvad det er for noget affald du smider ud, og om du sortere det inden det bliver smidt ud. Men du kan læse meget mere om det her på affald.dk Kig dig omkring på siderne, så kan du se film og læse artikler om, hvad der sker med affaldet.

  • Gæst
    susanne bjerre bjerre_susanne@yahoo.dk Tirsdag, 23 september 2014

    det er jo blevet så moderne at rideskoler får lavet ridebaner af sten mel og filtstykker noget lignede gulvtæppe stykker.. Hvordan skal man for holde sig hvis det en gang skal udskiftes og hvad kan prisen evt være Der er tale om 20 gange 60 meter stor ride bane hvor der skal ca et 15 cm stort lag filt på ..

  • Isabelle - affald.dk's ekspert
    Isabelle - affald.dk's ekspert Tirsdag, 30 september 2014

    Bortskaffelse er afhængigt af, hvilke materialer der er anvendt. Vi har ingen folk her der prissætter dette, så jeg vil råde dig til at forhøre din hos din kommune. Du kan også forhøre dig hos en entreprenør, der laver ridebaner.

  • Gæst
    Simon Sørensen Fredag, 04 april 2014

    Hej
    Jeg sidder med et projekt omkring genbrug af kendte materialer, og derfor har jeg nogle få spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med..
    Hvor meget træ bliver brændt månedligt?
    Hvor meget plastik bliver brændt månedligt?
    Kan du svare på, om disse materialer kunne blive genbrugt? og i så fald, hvor meget af det ville kunne det?

    Mvh

  • Gæst
    Eksperten Fredag, 04 april 2014

    Hej Simon

    Mængderne kan jeg ikke give dig, da ingen kontrollerer affaldet til forbrænding. Affaldet til forbrænding er også både husholdnings- og erhvervsaffald, og det gør er forskel på sammensætningen. Men se evt. om du kan finde nogle procentsatser hos miljøstyrelsen (www.mst.dk).

    Ift. træ, så kan rent og tørt træ genbruges til spånplader. Det er der nogle genbrugsstationer, der er begyndt at indsamle. Men stød og rødder (den grove del af haveaffald) er oplagte til forbrænding, da de kun vanskeligt komposterer. Desuden er de CO2-neutrale ved forbrænding.

    Plastik indsamles til genbrug flere og flere steder. Nogle kommuner indsamler kun hård plast, som bliver genbrugt. Andre kommuner indsamler blandet plast, som først skal sorteres. Al plast kan genbruges - minus særlige typer som fx blød PVC, men det er langt fra alle typerne, som der er efterspørgsel efter på markedet. Folieplast fra virksomheder kan fx godt genbruges, men virksomhederne efterspørger ikke folie fra husholdningerne, da det ofte er forurenet med kødsaft, jord og lignende, som gør det uegnet til at genbruge.

  • Gæst
    Amalie Hjorthenborg Søndag, 16 februar 2014

    hej. Min ven og jeg har en projektopgave og mangler nogle svar på nogle spørgsmål vi har fået.

    Hvor mange miljøfarlige stoffer er der i Ca. tal?

    kan man drikke det drikkevand der er blevet renset fra at have ligget i bunken med affald?

    hvilke kemikalier er det der øger et træ's holdbarhed?

    det var vis det håber at du kan besvare mine spørgsmål. [/b]

  • Gæst
    Eksperten Mandag, 17 februar 2014

    Hej Amalie

    Jeg kan ikke sige, præcis, hvor mange miljøfarlige stoffer, der findes, men EU har over 100.000 stoffer registreret på deres kemikalieliste. De er dog ikke alle lige skadelige - nogle er tilladt i fødevarer eller som sprøjtemidler på marker (nogle på fødevarer, andre kun til fx juletræer eller energiafgrøder) - andre kan man dø af, hvis man får en dråbe på hånden.
    De fleste kemikalier kan vi håndtere som affald - men det afhænger bl.a. af om det er et enkelt stof - fx terpentin i en flaske - eller om stoffet er bygget ind i en ting - fx flammehæmmere i elektronik.
    Det er heller ikke altid det enkelte kemikalie, som skader os eller miljøet - det er også det, som vi kalder "cocktail-effekten" - altså den samlede mængde stoffer i miljøet.
    Forskere fremlagde forleden resultaterne af deres undersøgelse, som viser, at vi i fremtiden bliver dummere, fordi kemikalier påvirker vores intelligens: http://videnskab.dk/krop-sundhed/fremtidens-born-bliver-dummere-fordi-vi-forgifter-dem

    Mht. drikkevandet, så regner jeg med, at du refererer til det perkolat, som man opsamler fra deponierne? Det bliver ikke renset til drikkevandskvalitet, men man renser det til et niveau, hvor miljømyndighederne (Miljøstyrelsen) har vurderet, at det ikke længere skader miljøet.

    Ift. det imprænerede træ, kan I læse mere her: http://affald.dk/da/7-10/farligt-affald/artikler/414-impraegneret-trae-7-10.html

    Håber I kan bruge svarene.

  • Gæst
    Patrick Laursen Mandag, 27 maj 2013

    Hvorfor er det ikke lovligt at tage ting med hjem fra lossepladsen?

  • Gæst
    Affald.dk's ekspert Mandag, 27 maj 2013

    Jeg går ud fra, at du mener genbrugspladsen?

    Årsagerne er:
    1. Privatliv. Det er ikke sjovt, hvis man tror, at "farmors" gamle ting er brændt, og pludselig så er ens familiefotos blevet til en collage, der hænger offentligt. Det kunne også være ens telefon med adresselister, kalender og billeder. Eller måske med nøgenfotos?

    2. Genbrug. Borgerne skal føle sig trygge ved, at deres affald bliver genbrugt, og ikke bare bliver smidt rundt omkring, når man har afleveret det korrekt.

    3. Sikkerhed. Det er ikke sikkert, at have folk inde/nede i containerne. Pludselig få de måske et læs mursten i hovedet - eller containeren køres til tømning?

    4. Økonomi. De ting der afleveres er kommunens ejendom. Pengene fra salget af materialerne bruges til at drive genbrugspladsen og aflønne personalet. Derfor er det tyveri og meldes til politiet.

    5. Det kan føre til vold og hårdt sprog mod medarbejderne på pladsen. Derfor har en del genbrugsstationer vagter.

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Lørdag, 18 november 2017