Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om elektronik

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 20643
  • 58 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om elektronik.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om elektronik. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    simon Tirsdag, 12 september 2017

    hvordan bliver et batteri lavet på en fabrik

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 12 september 2017

    Hej Simon
    Jeg vil anbefale dig kontakte et firma, der producerer batterier, da jeg er sikker på at de ved en masse batteriproduktion.
    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Rose Torsdag, 23 marts 2017

    Hej jeg kunne godt tænke mig at brænde en CD af som jeg hader, altså brænde med ILD! Er det farligt og kan man overhovedet? o:

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 28 marts 2017

    Kære Rose
    Jeg vil ikke anbefale dig at brænde dine CD'er derhjemme. Smid dem hellere i containeren til plast eller restaffald, alt afhængigt af hvad din kommune anbefaler.
    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Rasmus Tirsdag, 01 november 2016

    Hej.
    Jeg skal aflevere min gamle bærbar computer på genbrugsstationen.
    Er det rigtigt at jeg skal pille harddisken ud først, og hvor skal computeren afleveres bagefter?
    Med venlig hilsen
    Rasmus

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 03 november 2016

    Hej Rasmus
    På mange genbrugsstationer behøver ikke at pille harddisken ud først, men det kan være en god ide at gøre det.
    Der kan være stor forskel på hvilke fraktioner, der bliver indsamlet på genbrugsstationerne rundt omkring i landet, men oftest vil det være muligt at komme både bærbar og harddisk i samme container.
    Jeg er sikker på, at pladspersonalet på din lokale genbrugsstation meget gerne vil hjælpe dig med sorteringen.


    Med venlig hilsen Nicole

  • Gæst
    Ina Holm Bertelsen, Torsdag, 06 oktober 2016

    Jeg arbejder i en skole, hvor vi arbejder meget konkret og visuelt.
    jeg vil høre om der findes nogle konkrete lister over eksempler på de forskellige affaldsgrupper der kan sorteres i:
    Plast
    papir/pap
    jern/metal
    elektronik
    farligt affald
    træ
    m.v.
    jeg tænker at hvis jeg selv skal tænke mig til det, går vi glip af en masse ting der kan genbruges. De sider jeg har været inde på, har en meget kort beskrivelse af hvad det konkret indeholder, tænker der er mange mennesker der har det ligesom jeg, så håber du kan sende et link, så jeg kan komme med helt konkrete eksempler på affaldssortering, som jeg gerne vil sætte fokus på på hele skolen med tiden, starter på mellemtrin.

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 06 oktober 2016

    Hej Ina
    Hvad der må kommes i de forskellige beholdere/containere, kan godt variere lidt fra kommune til kommune, da der kan være forskellige aftagere. Det er derfor lidt svært, at give dig en liste over eksempler. Nogle kommuner har en liste over de affaldsprodukter, man må smide ud i de forskellige beholdere. Det kan være du kan finde du kan finde den der.
    Mvh
    Nicole

  • Gæst
    Nikolas Torsdag, 06 oktober 2016

    Kan vi ændre hvor meget folk genbruger elektronik

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 06 oktober 2016

    Hej Nikolas
    Det vil man muligvis kunne, hvis flere folk bliver informeret om, hvor vigtigt det er at genanvende elektronikaffald.
    Genbrug af elektronikaffald kunne man muligvis også få flere folk til. Der er nemlig mange personer, der har flere gamle mobiltelefoner liggende i skuffen. Hvis telefonen stadig virker, er der ingen grund til ikke at give/sælge den videre.

  • Gæst
    Linda Mandag, 01 februar 2016

    Hejsa.
    Hvordan skal jeg sortere CD og DVD?
    Mvh Linda

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Fredag, 12 februar 2016

    hej Linda,

    Det skal sorteres som plastik. Pak det ud af emballagen og tag evt papircoveret ud inden du sortere.

    Mvh Jon

  • Gæst
    Lasse Lørdag, 22 august 2015

    Hej.
    Jeg er igang med en stor oprydning og har i den forbindelse fundet en masse funktionsdygtigt elektronik (kabler, kamera, vækkeure osv.). Derfor vil jeg gerne høre, om man kan aflevere det et sted, således at det kan blive direkte i stedet for at blive omsmeltet?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Tirsdag, 25 august 2015

    Hej Lasse,
    På elektronikaffald er der det som kaldes for producentansvar. Producentansvar betyder, at producenter og importører af elektrisk udstyr skal organisere og finansiere tilbagetagelse og håndtering af det elektroniske affald. Reglerne om producentsansvar er begrundet i miljøhensyn og har til formål at begrænse mængderne af affald.

    Målet er på den ene side at tilskynde producenterne til at fremstille miljøvenlige produkter og på den anden side at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse.

    Men det betyder også, at kommunerne (som håndterer affaldet) ikke må videresælge eller videregive elektronikaffald, selvom elektronikken fortsat virker. Derfor findes der ikke nogen steder, hvor man kan afleverer elektronikaffald til direkte genbrug.

    Du kan overveje om de ting du har fundet kan sælges eller foræres væk? Hvis ikke så skal det afleveres på genbrugsstationen eller til storskrald, hvis I må i din kommune. Tjek evt din kommunes hjemmeside for mere information.

  • Gæst
    Ulla Mandag, 22 juni 2015

    Hvilken kategori hører gamle vhs video-bånd under? Elektronik? (Jeg skal smide 2 kassefulde væk).
    Vh fra Ulla

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 19 august 2015

    hej Ulla,

    Det skal som regel i hård plast, men henvend dig for en sikkerhedsskyld til personalet på genbrugsstationen, da det kan variere fra kommune til kommune. Persnalet kan give dig et sikkert svar.

  • Gæst
    Daniel Mandag, 15 juni 2015

    Jeg skal i forbindelse med mit arbejde som pædagog, skille elektroniske apparater som børnenes forældre ikke længere benytter.
    Jeg vil derfor på forhånd undersøge hvilken elektronik der kan indeholde farlige stoffer (kviksølv, bly mm.), men jeg har haft utroligt svært ved at finde frem til en detaljeret og specifik liste over elektroniske apparater.
    Så ville høre om der er nogle herinde, der kender til en sådan liste, eller hvor man eventuelt kan finde en?
    På forhånd tak!

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Tirsdag, 16 juni 2015

    Hej Daniel

    For det første er jeg lidt bekymret over at høre at en ”amatør” giver sig af med at skille elktronikskrot ad. Den slags affald skal helst behandles på godkendte anlæg.

    Med hensyn til hvad der kan være af farlige ting i elektronik, så er det nok ikke så meget metallerne, man skal være bange for (bortset fra kviksølv selvfølgelig). Det er i højere grad gamle stærkt PCB-holdige kondensatorer, CFC fra gamle køleskabe samt risikoen for at få støv, glassplinter m.v. i lunger og øjne samt kontakten med asbestholdige emner.

    Bilag 2 i elskrotbekendtgørelsen indeholder en ikke-udtømmende oversigt over forskellige typer af elektrisk og elektronisk affald/udstyr, som trods alt giver et rimeligt overblik. Bilag 3 og 4 indeholder henholdsvis en liste over stoffer og komponenter, som skal tages ud af udstyret og behandles særskilt og en liste over hvilke dele af udstyret, der skal udtages og opbevares hvordan. Start med at kig her, og overvej så lige en gang til, om du har tilstrækkeligt med faglighed og kyndighed til at skille elektronik ad. Særligt, hvis du det skal foregå sammen med børn.

  • Gæst
    Daniel Onsdag, 17 juni 2015

    Tak for dit svar.
    Er der nogle af kategorierne i bilag 2, som er mindre fralige at håndtere end andre?
    Jeg har før deltaget i lignende pædagogisk aktivitet i forbindelse med et skoleprojekt, her var det hovedsageligt skrot fra kategori 2, 4 og 7.
    Her var det også "amatører" som superviserede, og jeg havde derfor forestillet mig at dette forløb skulle tage udgangspunkt fra det tidligere.
    Mvh

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Torsdag, 18 juni 2015

    Hej Daniel,

    Jeg kan desværre ikke garanterer noget. Prøv evt hos miljøstyrelsen eller Dansk Producentansvars-system (DPA). De ved muligvis mere.

    Mvh

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Lørdag, 18 november 2017