Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

I Danmark brænder vi knap 1/3 af affaldet. Hver gang vi har 10 kilo affald, så brænder vi 3 kilo. Resten genbruges, lægges på deponi eller kommer til specialbehandling.

Da vi blev rigere i Danmark i 1950’erne og 60’erne, købte vi også flere ting, og vi smed derfor flere ting ud. Dengang blev næsten alt affald genbrugt eller smidt på lossepladsen. Både gamle sofaer, batterier eller madaffald blev smidt på lossepladsen. Madaffaldet tiltrak rotter, måger og fluer, og det var derfor ikke så lækkert at bo lige op og ned af en losseplads. Affaldet kunne også forurene naturen.

Derfor begyndte man at brænde affaldet.

Vi brænder affald for at:

  • undgå deponier
  • fordi det er hygiejnisk. Det fjerner lugt, sygdomme og bakterier
  • vi kan lave strøm og varme ud af det.

Affaldet kommer til at fylde meget mindre, når det bliver brændt, og vi kan også få energi fra affaldet. For eksempel strøm og fjervarme. Så skal man ikke bruge så meget kul, olie og gas til at lave energi af.

Der er mange slags affald, som ikke er godt at brænde: For eksempel glas, dåser og papir – det er meget bedre for miljøet at genbruge den slags affald. Men også elektronik, kemikalier og sparepærer. De er farlige at brænde, så de skal til specialbehandling.

Artikel om forbrænding

D. Slagge

Den del af affaldet, der ikke kan brænde, kaldes slagge. I slaggen kan der være aske, stumper af porcelæn, sand fra glas og flasker og ting af jern og metal.

Quiz - dyb klogskab

Test din viden om deponi