Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

3.-4. klasse

Temaer: hvad vil du vide mere om?

Når affald smides i naturen, begynder det at forsvinde. Noget tager kun få uger at forsvinde. Andre ting tager mere end 1.000 år.

Døde dyr og hundelorte nedbrydes hurtigt. Det er, fordi bakterier, fluer, larver, myrer og andre insekter hurtigt begynder at spise af affaldet.
Bakterier og insekter spiser ikke glas og metal og sådan noget. Derfor kan det ligge mange år i naturen. Ingen ved rigtigt, hvor længe cykler og flasker kan ligge i naturen. Vi har ikke haft cykler og flasker i mere end 150 år og i gamle dage var tingene for dyre til, at man bare smed dem i naturen.

I 2015 var over 90.000 børn med til at fjerne 132.000 kilo affald fra naturen i Danmark (dn.dk). Her er noget af det, de fandt. Du kan også se hvor længe, det kan ligge i naturen:

Hundelorte - 2 uger
Døde dyr og madrester – 5 uger
Mælkekartoner – 2 år
Ispapir – 2 år
Cigaretskodder med filter – 4 år
Tøj – 5 år
Møbler – 13 år
Kapsler – 100 år
Plastikposer – 400 år
Plastikflasker – 500 år
Dåser – 500 år
Mobiltelefoner og batterier – 1.000 år. De indeholder også giftige stoffer, som forurener naturen.
Cykler – 2.000 år
Glasskår - 500.000 år
Glasflasker – 1.000.000 år

Du kan læse mere om affald i naturen på dn.dk