Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Artikler

Mælkekartoner

Kartoner til mælk, yoghurt, fløde, juice og lignende er lavet af flere materialer. I Danmark genbruger vi ikke kartonerne lige som man gør i bl.a. Sverige, Norge og Tyskland, og vi har ingen genbrugsanlæg her i landet.
Men det kan være, vi kommer til det i fremtiden.

Gips fra byggeri

Lofter, vægge og gulve kan være lavet af gips. Gipsen kan man genbruge til at lave nye gipsplader af. Derfor skal man aflevere det for sig selv på genbrugspladsen.

Træ

Rent træ fra genbrugspladerne, flis fra savværker og høvlspån fra møbelfabrikker kan man bruge igen. Det kan bruges til spånplader, som kan bruges til nye møbler.

Dæk

Når dækkene fra biler, busser og lastbiler er blevet slidt ned, kan de indsamles og bruges igen. De fleste dæk bliver kørt til fabrikker, som laver dem om til gummipulver.

Husholdningsaffald

I 2014 smed hver dansker 764 kilo affald ud derhjemme hos dem selv. Det kalder man husholdnings-affald. Det er cirka ¼ af alt det affald, der var i Danmark det år (mst.dk).

Byggeaffald

Byggeaffald kommer, når man bygger nye huse eller river gamle ned.

Indsamling af glas

Glas kan man bruge igen og igen. Derfor indsamler kommunerne det glas, der bliver smidt væk.

Genbrug af glas og flasker

Tomme marmeladeglas og flasker kan man bruge igen. Derfor må du ikke smide dem i skraldespanden. Flasker med pant kan du få penge for i forretninger. Derfor er det selvfølgelig bedst, hvis du afleverer dem der.

Genbrugsplads

En genbrugsplads kaldes også for genbrugsstation eller containerplads. På genbrugspladsen kan man aflevere det meste af det affald, man har i en familie. Men ikke madaffald og restaffald.

Tøj

Er blusen blevet for lille? Eller trykker skoen? Så lad være med at smide tøjet i skraldespanden. Hvis du afleverer dit gamle tøj i tøjcontaineren, kan andre få glæde af det.

Vinduer

Vinduesglas og glas fra brusekabiner kan man bruge igen. Men ikke på samme måde som glasflasker. Derfor skal man aflevere vinduesglas for sig selv på genbrugspladsen. Det må ikke blive blandet sammen med glasflasker.

Mursten og brokker

Når man bygger eller river huse ned, får man en masse affald – byggeaffald. Loven siger, at byggeaffald skal sorteres, for at mest muligt bliver genbrugt. En stor del af byggeaffaldet er murbrokker og beton.

Affaldstrekanten

Når man snakker om affald, er der nogle måder der er bedre at behandle det på end andre. I affaldstrekanten står det bedste nederst og det dårligste øverst. Ligesom du måske kender det fra kostpyramiden.

Affald fra firmaer

Affald fra kontorer og håndværkere, butikker, institutioner og sygehuse kalder man for erhvervsaffald.

Affald er kommunernes ansvar

I Danmark er det kommunerne, der bestemmer, hvordan affald skal samles ind og behandles. Det gælder både det affald, der kommer hjemme fra os selv (husholdningsaffald), og det, der kommer fra vores arbejdspladser (erhvervsaffald).

Del denne side med andre