Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Baselkonventionen

Basel-konventionen er en international aftale, der fastsætter regler for handel med farligt affald. Dette kan være elektronik, kemikalier, transportmidler og spildprodukter fra affaldsforbrænding.

En konvention er et dokument, der bygger på vedtagne og almindeligvis generelt accepterede regler/standarder/overenskomster/kriterier.

Konventioner laves ofte i FN-systemer, hvor alle 193 medlemslande aftaler et regelsæt, som alle lande skal efterleve. Måske kender du konventionen om menneskerettigheder, børns rettigheder og andre?

Baselkonventionen om er en international konvention lavet af FN's miljøorganisation UNEP. Den har fået sit navn efter byen Basel i Schweiz, og fastsætter regler for handel over grænser med farlig affald. I konventionen står der, at OECD-landene ikke må eksportere farligt affald til ikke-OECD-lande. Dette er for at sikre, at de rige lande ikke bare bruger de fattige lande som losseplads for deres farlige affald.

Baselkonventionen er årsagen til, at Danmark ikke må sende brugt elektronik, kemikalier, pesticider, røggasaffald og gamle biler og tog til for eksempel Iran, Indien, Nigeria og Kina.

Der er forskellige syn på, hvorvidt skibe er omfattet af Baselkonventionen, og konventionen skelner også mellem hvorvidt affaldet er funktionsdygtigt eller ej. Derfor er det tilladt at sælge:

  • Brugte tog til Iran, selv om de er fyldt med asbest
  • Skibe til ophugning i Indien
  • Forældet elektronik til Afrika og Mellemøsten, så længe der kan sættes strøm til apparatet
  • Pesticider til Afrika, selv om de ikke er miljøgodkendte i OECD-landene.

Det findes der mange eksempler på – også fra Danmark.

Del denne side med andre