Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Jern

Jern er det mest brugte metal i verden og er let at udvinde. Derfor er det også forholdsvist billigt. Jern er også let at blande med andre metaller, hvilket gør det egnet til mange formål.

Jern har den kemiske betegnelse Fe (ferrum) og er det 26. grundstof i det periodiske system. Jern er, efter aluminium, det mest almindelige metal i verden. 95 % af det, metalindustrien henter i jorden, er jern. Jern er let at finde og ligger ofte tæt på jordens overflade. Derfor er jern også et billigt metal.

De største jernreserver findes i Rusland og Australien, men andre lande har også store mængder. I 1967 fandt man verdens største forekomst af jern i Brasilien. Den alene er stor nok til at dække verdens forbrug de næste 600 år.

Jern har været kendt siden oldtidens Ægypten. Fundene dér er mere end 6000 år gamle. I Norden begyndte vi først at forarbejde jern for 2500 år siden. Dermed begyndte jernalderen, der afløste bronzealderen.

Det meste jern henter industrien i åbne miner. I minerne indeholder jord og sten kun mellem 25 og 35 % jern. Det betyder, at industrien fjerner tre og fire gange så meget materiale, som man har brug for. Når jernet er taget fra, spreder man resterne ud i landskabet rundt om de store udgravninger. På den måde ændres hele landskabet omkring minerne.

Det er let at blande jern med andre metaller. Dette kaldes legeringer, og der findes mere end 1000 jernlegeringer. Legeringer med kulstof kalder man stål.

Jern bruges især til:

  • Almindeligt stål (2 % kulstof) til broer, afstivere i huse og maskiner
  • Støbejern (3,5 % kulstof) til bilmotorer og kloakdæksler
  • Blødt stål (0,2 % kulstof) til biler
  • Rustfrit stål (tilsat 20 % krom og 10 % nikkel) til gryder, bestik med mere.

Jern er det eneste metal, der kan hærdes og kan nemt skilles fra andre materialer, fordi det er magnetisk.

Jern indgår også i en del af kroppens funktioner og er især knyttet til de røde blodlegemer. Især kvinder kan lide af jernmangel, der blandt andet kan give træthed og problemer i forbindelser med fødsler.

Jern har været genbrugt i mange hundrede år. Der er to store fordele ved at genbruge jernet. Behovet for nyt jern fra naturen bliver mindre, og jernindustrien skal bruge mindre energi til at fremstille jernet. Ved at genbruge jern og stål sparer industrien 60 - 75 % energi, sammenlignet med jern hentet i naturen.

Del denne side med andre