Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Hvordan laver man plast?

Plast laves af råolie. 4 % af verdens olieproduktion bliver brugt til plast (2013).

 

Råolie er en blanding af mange forskellige kemiske stoffer. Olien behandles i en række processer som beskrives her.

Destillation: Råolien opvarmes på raffinaderiet. Herved adskilles olien i forskellige dele. Det bliver blandt andet til gas, benzin, petroleum, gasolie og nafta. Det er især nafta og gasolie, som bruges til produktion af plast. Herefter skal nafta og gasolie omdannes kemisk.

Cracking: Naftaen omdannes ved, at de store molekyler nedbrydes til mindre molekyler. Det er simple kemiske forbindelser, som man kalder monomerer. De er plastens byggesten og indeholder kulstofdobbeltbindinger, C=C.  

Polymerisation: Monomererne sammenkobles til polymerer. I polymerisation brydes dobbeltbindingen i monomeren, så elektronerne danner to enkeltbindinger. De kan så koble sig på en andet monomer med en åben binding.

Forarbejdning: Polymererne forarbejdes på forskellig vis. Det bliver til forskellige typer af plast. Det kan for eksempel blive en kompakt plasttype, som kan bruges til toiletsæder. Det kan også blive en meget let og blød plasttype, som kan laves til husholdningsfilm, eller en tynd trådagtig fiber, som kan bruges til tøj.

Der findes flere tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber og kemi.

Man kan også lave ny plast ved at genanvende plastaffald. På denne måde kan man spare olie og energi. Læs om det i artiklen: Hvordan laver man ny plast af genbrugsplast?

Se også filmen om plast: www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/plast/video.html

Kilder:
www.plast.dk/Uddannelse/Til-skoler-og-laerere/Undervisningsmateriale/
www.ing.dk/artikel/eu-plastaffald-skal-blive-til-nye-plastprodukter-156840

Del denne side med andre