Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperten om forbrænding og energi

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 16404
  • 76 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om forbrænding og energi.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om forbrænding. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    steffen hansen Torsdag, 08 november 2018

    Hej eksperter.
    Jeg vil høre om du vil svare mig på dette spørgsmål: Hvad ville der ske vis vi ikke havde grøn energi.
    Det er nemlig til en projektopgave over i skolen.
    Svar hurtig.

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 09 november 2018

    Kære Steffen
    Jeg tror det første du skal gøre er at tænke over hvilke fordele, der er ved grøn energi. Du kan samtidig også tænke på, hvad der ville ske (forurening, CO2, ressourcer mm), hvis man udelukkende havde anlæg der brændte kul og olie (fossilt brændstof).

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Anna Onsdag, 07 november 2018

    Hej eksperter.
    Jeg vil høre om i/du vil hjælpe mig med at svare mig på de her spørgsmål: Hvis man sorteret affaldet der kommer ind i et forbrændningsanlæg ville de så lave mindre Co2.

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 13 november 2018

    Hej Anna
    Du kan ikke undgå at der udledes CO2 fra et forbrændingsanlæg, også selvom vi sorterer endnu mere fra til genanvendelse. Men det er godt at sortere sit affald. Hvis man fx sender plastik til genanvendelse sparer vi både ressourcer (olie) og CO2. Ved produktionen af nyt plast, bruges ca. to kg olie til et kg plast. Olien behandles og transporteres over store afstande før end det ender som plast. Hvis vi genanvender plasten, transporteres den ikke nær så langt og vi sparer derved CO2. Her kan du se forskellige produkters rejse fra ressource til endeligt produkt: http://www.wastelab.dk/kurserne/oevelsesvejledninger/rygsaek-2/
    Hvis plasten ender til forbrænding udledes der CO2, der kommer fra fossilt brændstof (olie), hvilket vi helst vil begrænse. Du kan læse mere om fossilt brændstof her: https://www.affald.dk/da/7-10/forbraending/artikler/591-fossile-braendstoffer-7-10.html

    Venlig hilsen
    Affald.dk

  • Gæst
    Pernille Torsdag, 01 november 2018

    Hej

    Jeg har læst at Danmark forbrænder en høj procentdel af sit affald ift. andre europæiske lande. Hvorfor gør vi det? Har det været fordelsagtigt for os og hvis ja, på hvilke måder?

    kh. Pernille

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 05 november 2018

    Hej Pernille,

    Vi brænder hovedsageligt affald af følgende to årsager:
    1. Vi kan energiudnytte affaldet og lave elektricitet og varme, når affaldet brændes på vores forbrændingsanlæg.
    2. Vi undgår at lægge affaldet på store lossepladser, der kan tiltrække skadedyr, bakterier samt forurene naturen.

    Det affald, som vi ikke kan genanvende f.eks. juice- og mælkekartoner bliver derfor brændt på forbrændingsanlæg, hvor varmen fra forbrændingen giver elektricitet og varme. Det er en fordel at energiudnytte (brænde) affaldet fremfor at deponere det på en losseplads, så på den måde har vi opnået en fordel ift. andre lande, der ikke brænder affaldet.

    Venlig hilsen
    Affald.dk

  • Gæst
    anton Onsdag, 10 oktober 2018

    hej
    hvilke dele består et forbrændingsanlæg som brænder fossile brændstoffer af?

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 12 oktober 2018

    Kære Anton
    Jeg er ikke ekspert i opbygningen af forbrændingsanlæg, der brænder fossilt brændstof, men jeg formoder at mange af de elementer man ser på et affaldsforbrændingsanlæg også findes på andre forbrændingsanlæg. Jeg har fundet et link, hvor man kan se en oversigt over et kulkraftanlæg, som jeg håber du kan bruge.
    https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/kul/sadan-fungerer-kulkraft/
    Venlig hilsen
    Affald.dk

  • Gæst
    Lau Onsdag, 19 september 2018

    hej

    er der nogen der ved hvilket land der forbrænder mest affald

    Mvh. Lau

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 21 september 2018

    Hej Lau
    Jeg er i tvivl om hvilke lande, der forbrænder mest affald. Jeg kan dog sige, at vi I Danmark er vi utrolig gode til affaldsforbrænding, da vi renser røgen grundigt og udnytter energien i affaldet til strøm og fjernvarme. Når vi nu er nogle af dem, der producerer allermest affald pr indbygger, er det en god ting at vi er så gode til at udnytte energien i affaldet.
    Se figur her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Municipal_waste_statistics
    I Danmark er man også utrolig gode til, at genanvende affald og har generelt et rigtig velfungerende affaldsbehandlingssystem.

    Mange hilsner Affald.dk

  • Gæst
    ole Onsdag, 19 september 2018

    ved du hvem der forbrænder mest i verden?

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 21 september 2018

    Hej Ole
    Du kan se Laus svar ovenfor.

    Mange hilsner Affald.dk

  • Gæst
    Bertram Torsdag, 14 juni 2018

    Hej
    Jeg vil gerne vide, hvordan den urensede røg kan skade levende organismer, ved du det?

    Mvh. Bertram

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 14 juni 2018

    Hej Bertram
    Jeg vil anbefale dig at læse lidt om røgrens og syreregn her på affald.dk:
    Røgrens: https://www.affald.dk/da/7-10/forbraending/artikler/235-rogrensning-7-10.html
    Syreregn: https://www.affald.dk/da/7-10/forbraending/artikler/239-syreregn-7-10.html
    Du kan også overveje, hvordan tungmetallerne vil påvirke levende organismer, hvis man ikke renser røgen.
    Mvh Affald.dk

  • Gæst
    alberte Onsdag, 14 marts 2018

    hej ekspert, hvor meget co2 udleder forbrændingsanlæg i dk årligt?

  • Gæst
    Vivi Mandag, 12 marts 2018

    Hej, det er Vivi igen, det er en uge siden jeg sidst har skrevet jeg fortrækker at svar, da jeg stadig har søvn problemer mvh. Vivi med de personlige problmer

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 12 marts 2018

    Kære Vivi

    Det kan vi desværre ikke hjælpe dig med, vi kan kun svare på spørgsmål der vedrører affald.

    Vh
    Affald.dk

  • Gæst
    hannah Fredag, 09 marts 2018

    hej
    jeg har et spørgsmål omkring jeres turbine.
    hvor mage bar er den damp jeres turbune modtager

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 09 marts 2018

    Hej Hannah

    Dampen der bliver indført i turbinen på Vestforbrænding har et tryk på omkring 53 bar.

    Venlig hilsen
    Affald.dk

  • Gæst
    Alberte Fredag, 09 marts 2018

    Hej igen, vi skal finde ud af hvor stort et problem forbrændingsanlæg egentlig er, (udledning af co2) hvis man ser på verdensplan. I danmark er de jo rimeligt miljøveneligt, men hvad med i andre lande? Tak på forhånd!

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Onsdag, 12 december 2018