Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperten om forbrænding og energi

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 22252
  • 89 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om forbrænding og energi.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om forbrænding. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Fredag, 28 november 2014

    Affald forurener kun, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt. Dvs. hvis det ikke bliver sorteret og afleveret de rigtige steder: til genbrug, til forbrænding, til specialbehandling eller på deponi (det er genbrugsstationen, der kører på deponi). På affald.dk kan du se, hvordan affald bliver behandlet i Danmark. Ellers er det alt det affald som vi ikke kan genbruge, der er den største udfordring (fx pvc-plast og porcelæn som vi kører på deponi). Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, så vi kan genbruge flere og flere ting. Forurening og affald er ikke det samme, derfor er det svært at svare på alle dine spørgsmål. Større forurening i DK sker som regel kun ved ulykker: Lastbiler der vælter, olieskibe der støder på grund eller uheld på fabrikker - og det har ikke noget med affald at gøre.

  • Gæst
    Rebekka Klinge Onsdag, 08 oktober 2014

    Hej.
    Jeg er en pige som går på humlebæk lille skole og er ved at lave et projekt.
    Der har jeg om CO2, og under det har jeg om forbrændingsanlæg også ville jeg rigtig gerne interviewe dig hvis det er muligt.
    Jeg har tre spørgsmål:

    Her er spørgsmålene til dig:
    1. Er det rimeligt at vestforbrænding udleder CO2, selvom det gør, at vi får varme?

    2. Kan man gøre noget andet end at brænde affaldet så man ikke udleder CO2?

    3. Kan man få varme på en måde hvor det ikke udleder CO2?
    Må jeg godt skrive til dig igen hvis jeg har flere spørgsmål?
    Svar gerne så hurtigt som muligt.
    På forhånd mange tak:)
    Kh Rebekka fra 6. klassse på Humlebæk lille skole.

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Torsdag, 30 oktober 2014

    Hej rebekka. Se det svar jeg gav dig under temaet affald og miljø

  • Gæst
    Nicolai og Jakob Onsdag, 15 januar 2014

    Hej, :)
    Vi har læst nogen af jeres artikler og vi undrer os over hvordan folk a har tænkt sig at fange CO2 og flytte det under jorden sådan det ikke skader naturen

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Torsdag, 16 januar 2014

    Hej

    Det kan jeg godt forstå, at I spørger om. Jeg tænker også på, om det er en langsigtet løsning.
    Herunder er der et par links omkring både metoden - men også problemerne med metoden:

    http://ing.dk/artikel/texas-forst-i-verden-med-kommerciel-co2-rensning-82964 (bemærk, at artiklen er fra 2007)

    Energiselskabet DONG har også været i gang med forsøg på dansk jord. Læs her, hvorfor de foreløbigt har droppet ideen:http://ing.dk/artikel/interview-med-dong-chef-derfor-dropper-vi-udvikling-af-co2-lagring-104255

    Læs her om hvorfor landmænd i Nordjylland protesterer overCO2-lagret:http://www.information.dk/194621

  • Gæst
    Sabina Torsdag, 28 november 2013

    Hej.

    I forbindelse med et projekt kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad natriumhydroxid, jernklorid, polymer og trimercaptotriazin bruges til i røggasrensningen??

  • Gæst
    Affald.dks Ekspert Torsdag, 28 november 2013

    Trimercaptotriazin kaldes også TMT 15, og dette stof indgår i fældningen af tungmetaller i spildevandet på forbrændingsanlæggene. Spildevandet er et restprodukt fra røgrensningen. De polymerer, du nok mener er flokkuleringsmidlet, der anvendes sammen med TMT 15. Processen er kort fortalt at TMT 15 (negativt ladet ion) fanger tungmetallerne (positive ioner). Men det nye stof med tungmetallerne er stadig så lille, at det ikke bundefælder. Flokkuleringsmidlet (polymere) er en lang kæde, men positive ioner (mange hundrede), som kan opfange TMT 15-ionerne. De lange kæder gør, at stoffet bliver tungt og vil bundfælde sig i spildevandet. Bundfaldet med tungmetaller kan man så tage fra og lægge på deponi. Det rensede spildevand kan udledes i kloakken.

    Jernklorid bruges til fældning, og NaOH kan erstatte mættet kalkvand i processen, hvor man fjerner svovlen fra røgen.
    Læs mere om rensningen af røg her: http://www.affald.dk/da/7-10/forbraending/artikler/235-rogrensning-7-10.html eller mere om scrubberne (også kaldet vådudskillere) på:
    http://www.altomkedler.dk/scrubber.htm

    I Grønt Regnskab fra Aarhus AffaldVarme, kan du se mængderne af stofferne: http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Groenne-regnskaber/2011/Forbraending-regnskab-2011.ashx (se side 5).

  • Gæst
    Emma Tirsdag, 12 november 2013

    Har vi i DK overvejet at genbruge affaldet?? :)

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Onsdag, 13 november 2013

    Ja, det kan du læse meget mere om i temaet om genbrug.
    Du kan også læse mere i regeringens nye ressourcestrategi, der siger, at vi i fremtiden skal genbruge endnu mere affald: http://www.mim.dk/Arbejdsomraader/Danmarkudenaffald/Danmarkudenaffald.htm

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Tirsdag, 28 maj 2013

    Nej, vi gør ikke noget, for at fjerne vand fra affaldet, inden det kommer ind i ovnen. Det er nemlig meget energikrævende! Vandindholdet i affaldet er ca. 39 %, men da affaldet er forskelligt, kan der være udsving på +/- 5 %. Selv i tørt korn eller majskerner, er der mere end 10 % vand, så man vil aldrig komme helt ned på 0 %.

  • Gæst
    christian Onsdag, 09 oktober 2013

    kan det være farligt at putte flydende nitrogen i mad?

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Onsdag, 09 oktober 2013

    Der er i hvert fald risiko for forfrysninger.

  • Gæst
    Jonas Tirsdag, 28 maj 2013

    Hej affald.dk I forbindelse med en projekt opgave har jeg valgt affald. Mit spørgsmål går på, om man gør noget for at nedbringe vandindholdet i affald, inden det kommer ind i forbrændingsovnen? Og hvis ikke, hvor meget vand, er der i gennemsnit i affaldet der bliver sendt ind i ovnen? Mvh. Jonas

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Tirsdag, 28 maj 2013

    Hej Her på Vestforbrænding koster det ca. ½ mio. kroner i døgnet at lukke en ovn ned. Den er typisk til reperation 1-2 gange om året i ca. 5 dage ad gangen. en del af prisen kommer, fordi vi i den periode skal erstatte varmen fra affaldet med naturgas til vores fjernvarmekunder. Metallet kommer ikke kun fra sodavandsdåser, men også fra fx tomat-, makrel-, tundåser, malerspande i metal og andet metal.

  • Gæst
    David og Daniel Tirsdag, 28 maj 2013

    Vi ved at dåser i skraldespanden er et stort problem pga. det sætter sig i forbrændingsovnene. Hvilke omkostninger medfører dette? Vi kunnne godt tænke os en decideret pris :)

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Tirsdag, 28 maj 2013

    Hej Anni, Man skal sørge for at sortere sit affald så det kan genbruges. Det kan man fx gøre på genbrugsstationen. Så forurener det meget mindre. De ting du smider i din almindelige skraldespand bliver brændt af og lavet til elektricitet og varme. Hvis du smider giftige ting i skraldspanden, er forbrændingsanlæggene nødt til at bruge mange kemikalier for at rense røgen. Hvis du derimod sorterer, kan vi meget nemmere genbruge tingene. Så batterier, elektronik, dåser og glas skal helst ikke ned i skraldespanden - det kan vi genbruge i stedet. Se mere på affaldetsvej.dk om, hvad der sker med dit affald. Tak for dit spørgsmål, skriv endelig igen!

  • Gæst
    Anni Tirsdag, 28 maj 2013

    Hvad kan man gøre, for at undgå forurening af affald?

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Tirsdag, 28 maj 2013

    Hej Anne, Affald forurener kun, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt. Dvs. hvis det ikke bliver sorteret og afleveret de rigtige steder: til genbrug, til forbrænding, til specialbehandling (fx NORD (tidl. Kommunekemi) i Nyborg) eller på deponi (det er genbrugsstationen, der kører på deponi). På affald.dk kan du se, hvordan farligt affald bliver behandlet i Danmark. Ellers er det alt det affald som vi ikke kan genbruge, der er den største udfordring (fx pvc-plast og porcelæn som vi kører på deponi). Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, så vi kan genbruge flere og flere ting. Forurening og affald er ikke det samme, derfor er det svært at svare på alle dine spørgsmål. Større forurening i DK sker som regel kun ved ulykker: Lastbiler der vælter, olieskibe der støder på grund eller uheld på fabrikker - og det har ikke noget med affald at gøre. Tak fordi du skrev til os, skriv endelig igen.

  • Gæst
    Anne Tirsdag, 28 maj 2013

    Hej, jeg har lige nogle spørgsmål jeg ikke kunne finde svar på. 1)Hvordan forurener affald? 2)Hvad kan vi gøre? 3)Hvad forurener mest i Danmark? 4)Hvilke land i verden forurener mest? 5)Hvorfor forurener det land netop så meget?

  • Gæst
    Affald.dks ekspert Tirsdag, 28 maj 2013

    Affald forurener, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt.
    Her på siden kan du se, hvordan farligt affald bliver behandlet i Danmark.
    Radioaktivt affald fra atomkraftværker forurener særligt meget, da det tager rigtig mange år inden det radioaktive forsvinder. Her taler man om halveringstid for radioaktiviteten, der betyder, at stoffet skal bruge et antal år på at blive halvt så radioaktivt/farligt. Nogle stoffer har halveringstid på mange tusinde år. Heldigvis har vi ikke atomkraft i Danmark.
    Det er ikke alt det affald som vi ikke kan genbruge, der forurener mest (det vi kører på deponi). Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, så vi kan genbruge flere og flere ting.

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Tirsdag, 27 oktober 2020