Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om farligt affald

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 17043
  • 74 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om farligt affald.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om farligt affald. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Ida Damgaard Fredag, 13 april 2018

    Hej affald.dk

    Vi er tre piger, der skriver et projekt omkring bæredygtig.

    Her har vi analyseret fremstilling af aromastoffer, herunder en ester, men når denne ester skal fremstilles bruges mange farlige kemikalier. Derfor vil vi gerne vide, hvad der sker med disse kemikalier når de skal bortskaffes. Fx hvad sker der med koncentreret svovlsyre, når den bliver hentet hos os som forbrugere.

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 13 april 2018

    Hej Ida
    Tusind tak for dit spørgsmål.
    Hvis man ved fremstillingen af aromastoffer ender med et restprodukt som svovlsyre, kan det være at fabrikken selv neutraliserer væsken og sender det til rensning på et rensningsanlæg. Spørgsmålet er om restproduktet udelukkende består af svovlsyre, eller om det skal renses for andet inden det kan sendes til rensningsanlægget.

    Der produceres fx også svovlsyre ved rensning af røgen på et forbrændingsanlæg. Denne svovlsyre neutraliseres og renses for blandt andet tungmetaller, inden væsken sendes til et rensningsanlæg.

    Hvis du har svovlsyre derhjemme som skal bortskaffes, kan du aflevere det på genbrugsstationen. Svovlsyreren ender til sidst med at blive sendt til et anlæg som fx Fortum, hvor det kommes i en tank for uorganisk væske og bliver neutraliseret. Hvis væsken indeholder metaller, fældes de.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Mathias juel nielsen Fredag, 30 november 2018

    Hej!
    Hvad sker der, hvis vi brænder et batteri af på en losseplads?

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 03 december 2018

    Hej Mathias,

    I Danmark brændes der ikke noget af på lossepladser. Det usorterede affald (restaffald) fra husstandene i Danmark samles ind af skraldebiler, som kører det til et forbrændingsanlæg, hvor varmen fra afbrændingen udnyttes til at skabe varme og elektricitet. Batterier skal ikke brændes sammen med restaffald, men derimod sorteres til farligt affald. Dette skyldes, at batterier ofte indeholder tungmetaller såsom bly, kadmium, kviksølv og nikkel. Disse metaller belaster naturen og dyrelivet, hvis de udledes via forbrænding - netop derfor skal batterier ikke brændes, men genanvendes. Når man indsamler batterier til farligt affald, bliver batterierne skilt ad og metallerne kan genanvendes i nye batterier i stedet for at ende i naturen.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Frida Caspersen Mandag, 26 februar 2018

    Hej jeg vil gerne vide hvilken af affaldsgruppen “farlig affald” er inde under?

    Og tak på forhånd .

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 26 februar 2018

    Hej Frida
    Farligt affald kan være mange ting, men generelt siger man at farligt affald skal til specialbehandlet.
    Her bliver noget af affaldet skilt ad og genanvendt, hvor andet bliver sendt til forbrænding på specielle forbrændingsanlæg.

    Mvh Affald.dk

  • Gæst
    Per Torsdag, 18 januar 2018

    Hvilke farlige stoffer er der i affald?
    :D

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 18 januar 2018

    Hej Per
    Hvis du mener restaffald, der kommer til forbrænding, bør der ikke være farlige stoffer i.
    Men det er ikke alle, der sorterer deres affald lige korrekt, og derfor ender der nogle gange noget til forbrænding, som i stedet skulle have være til fx farligt affald eller elektronik.
    På forbrændingsanlæg fjernes fx tungmetallerne fra røgen. disse tungmetaller kan blandt andet komme fra elektronik.
    Du kan evt. læse om røgrens, syreregn, tungmetaller og slagge på siden her: https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/forbraending/artikler.html

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Lene Onsdag, 20 september 2017

    Hej håber i lige kan hjælpe mig!
    Hvis jeg fx sprøjter gift i haven idag fx.(1 okt) hvornår vil det så komme i hvores drikkevand

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 22 september 2017

    Hej Lene
    Hvor længe der går før end giften ender i grundvandet, kommer an på rigtig mange forskellige faktorer, som fx jordbundstypen, mængden og typen af gift, mm.
    Hvis man sprøjter med gift er det ikke kun grundvandet det kan gå ud over, men også naturen. Man skal derfor måske overveje, om det er nødvendigt at bruge gift i sin have.

    Hvis man har benyttet sig af gift, og det ender i grundvandet, sker det ikke lige med det samme. Der kan nemlig sagtens gå 50 år, inden regnvandet kan pumpes op igen som drikkevand.
    Vi skal passe rigtig godt på vores grundvand, og se det som en værdifuld ressource.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Katrine Torsdag, 01 juni 2017

    Hejsa. :)
    Har snart eksamen, og mangler hjælp angående disse spg. Håber i kan hjælpe!
    Knus
    Hvilke stoffer udledes i naturen når vi smider batterier eller plast?
    Hvilke steder i Danmark bliver mest udsat for menneskeskabte stoffer og hvorfor?
    Hvilke konsekvenser har forurenet grundvand/overfladevand for levende organismer?

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 02 juni 2017

    Hej Katrine
    Tak for dine gode spørgsmål.
    Som du kan se i tidligere svar, kan batterier indeholde miljøskadelige stoffer som fx tungmetallerne bly, kviksølv, kadmium og nikkel.
    Hvis man smider batteriet i naturen, kan disse tungmetaller og andre stoffer udledes i naturen, og i sidste ende muligvis finde vej til grundvandet.
    Mht. plast, så er der mere end 1000 forskellig typer plast, der er opbygget forskelligt. Derfor er det svært for mig at sige præcist hvilke stoffer der udledes, hvis man smider plastik i naturen. Man skal også tænke på, at der kan gå flere hundrede år før en plastikken er nedbrudt i naturen.

    Nedenfor har jeg vedhæftet nogle links, hvor du kan læse lidt mere om hvordan grundvandet bliver forurenet, finde kort over grundvandslommer og se deres forureningsgrad.
    http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx
    http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv05-dk.aspx
    https://vandetsvej.dk/introduktion-0

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Melanie Onsdag, 17 maj 2017

    Hej. :)
    Hvad sker der med naturen, når vi smider batterier i det frie, og kan det have effekt på grundvandet?

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 17 maj 2017

    Hej Malene
    Batterier kan indeholde miljøskadelige stoffer som fx tungmetallerne bly, kviksølv, kadmium og nikkel.
    Hvis man smider batteriet i naturen, kan disse tungmetaller og andre stoffer udledes i naturen, og i sidste ende muligvis finde vej til grundvandet.
    Det er dog kun en lille del af regnvandet, der ender som grundvand, da størstedelen forsvinder i vandløb, grøfter og kloakker eller når at fordampe inden. Hvis man er så uheldig at indholdet fra batteriet måtte ende i grundvandet, sker det dog ikke lige med det samme. Der kan nemlig sagtens gå 50 år, inden regnvandet kan pumpes op igen som drikkevand.
    Vi skal passe rigtig godt på vores grundvand, og se det som en værdifuld ressource.
    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Felix Torsdag, 22 september 2016

    Er der noget om tyggegummi og dyr der dør? Er der eventuelt nogle statistikker?:D

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 22 september 2016

    Hej Felix
    Ja, det er rigtigt der er noget om tyggegummi og dyr der dør. :D
    Det er desværre sådan, at fugle og andre dyr, kan blive fristede af tyggegummi, der er blevet smidt på gaden eller i naturen.
    Hvis de spiser tyggegummiet, kan de risikere at næbet klistrer sammen eller at de bliver kvalt i det. Jeg har desværre ikke nogle statistikker, men du kan prøve at kontakte Dansk Ornitologisk Forening.

  • Gæst
    Sebastian Torsdag, 08 september 2016

    Hvad sker der hvis farligt affald bliver malplaceret og kommer i en f.eks. en skraldespand eller i naturen?

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 08 september 2016

    Kære Sebastian
    Farligt affald kan være mange forskellige ting som fx batterier, neglelak og kemikalier fra husholdningen. Hvis man fx smider batterier ud i den almindelige skraldespand til restaffald, ender de på forbrændingsanlægget, hvor de bliver brændt. Dette er ikke en god ide, da batterier blandt andet kan indeholde tungmetaller og andre skadelige stoffer. De skadelige stoffer ender i røgen, slaggen eller spildevandet fra forbrændingsanlægget.
    Du kan læse mere om farligt affald herinde på Affald.dk, hvor vi har en del artikler om emnet.

  • Gæst
    Emil Onsdag, 02 september 2015

    Hvad for noget metal er farligt for dyr,mennesker og naturen

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Tirsdag, 08 september 2015

    Hej Emil,

    Det er et lidt svært spørgsmål at svare på, at det afhænger af, hvor store mængder af metallet man udsættes for. Men jeg vil anbefale dig at kigge på denne liste fra Greenpeace. Den kan hjælpe dig lidt på vej til at finde et svar
    http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/farlig-kemi/problemet/farlige-kemikalier-og-tungmeta/

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Onsdag, 12 december 2018