Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om genbrug

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 55855
  • 209 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om genbrug.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om genbrug. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Anne Torsdag, 12 februar 2015

    Hej Eksperterne
    Gennemsnitligt har pr indbygger 25 kg elektronikaffald, hvor kun ca. 15 kg bliver samlet ind til genbrug.
    Har i en ide om hvor de resterende 10 kg ender og hvilke produkter det eventuelt kunne være?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Fredag, 13 februar 2015

    Hej Anne

    Af det elektronikaffald, der ikke bliver genanvendt ender størstedelen i den almindelige skraldespand sammen med husholdningsaffaldet. Det betyder, at det bliver brændt på forbrændingsanlæg. Heldigvis bliver mange af de farlige og skadelige stoffer filtreret ud i forbrændingsprocessen, men der er stadig en lille del som ender med at belaste naturen og forurene.

    Det er er primært, det man kalder for "småt elektronik", som ikke bliver sorteret rigtigt og ofte ryger i husholdningsaffaldet. Det kunne fx være legetøj eller cykellygter og lignende mindre genstande.

  • Gæst
    Pilu Fredag, 06 februar 2015

    Hej. Jeg hedder Pilu Kuitse. Jeg kommer fra Grønland. . :)
    1) Er det vigtig genbruge?
    2) Bruger i meget genbrug i Danmark?
    3) Hvorfor genbruger i? :)
    Jeg vil bare forstår. :D Jeg har projektopgave.

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Mandag, 09 februar 2015

    Hej Pilu,
    Her kommer et par svar. Men du kan med fordel kigge lidt omkring her på siden for at få en endnu bedre forståelse for genbrug og affald
    1. Ja det er vigtigt at genbruge. Når vi genbruger, sparer vi på ressourcerne, vi skåner miljøet og vi sparer mange penge
    2. Vi genbruger en del i Danmark, men vi kan genbruge meget mere. Den danske regering har en målsætning om, at vi skal genbruge 50% mere end vi gør i dag i år 2020.
    3. I Danmark genbruger vi netop for at skåne naturen, spare på ressourcene og for at spare penge.

    held og lykke med opgaven

  • Gæst
    Julia Hansen Onsdag, 28 januar 2015

    hvad er genbrugets kredsløb?
    hvad bliver der af vores affald?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Mandag, 09 februar 2015

    Hej Julia,
    genbrugets kredsløb er den rejse, som affaldet skal igennem før det igen kan bruges.

    Fx skal en dåse afleveres i den korrekte spand til metal. Herefter kommer skraldemanden og tømmer spanden, kører den ud på et stort sorteringsanlæg. herfter bliver den fragtet videre ud til en fabrik, som smelter dåsen sammen med en masse andre dåser, så man få en stor gryde fyldt med flydende metal. Til sidst bliver den fyld ned i en ny form, fx til en ny dåse, hvorefter den til sidst bliver transporteret ud på en sodavandsfabrik og fyldt med ny sodavand inden den igen bliver kørt ud i butikken, hvor du kan købe den een gang til. Det kaldes et kredsløb.

    Under hver enkelt tema her på siden (metal, plastik, papir osv) kan du læse og se film om, hvad der bliver af vores affald.

    God fornøjelse

  • Gæst
    Julia Hansen Onsdag, 28 januar 2015

    Hvilke ulemper er der ved for meget genbrug?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 11 februar 2015

    Hej Julia,

    En ulempe kan bl.a. være att vi skal skaffe affald til forbrænding fra andre steder, f.eks. importere fra andre lande. Men det er meget diskutabelt om det er en ulempe, da dette affald ofte blot ville være endt på lossepladsen.

  • Gæst
    Rasmus Lørdag, 24 januar 2015

    Hvad er shredderaffald?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Tirsdag, 27 januar 2015

    Hej Rasmus,

    Shredderaffald er det affald, der fremkommer, når jern og metalskrot shreddes, dvs. neddeles og sorteres. Det restaffald, som ikke kan anvendes, kaldes shredderaffald. Det består af en blanding af skum, gummi, plast, jern og metaller.

  • Gæst
    Katrine Tirsdag, 20 januar 2015

    hej
    jeg ville bare spørge om i vidste om det koster noget for de firmaer der har en container på en genbrugsstation?
    koster det noget at have en cointainer stående?:D

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Fredag, 23 januar 2015

    Hej Katrine,

    Det er forskelligt fordi det er forskellige firmaer eller kommuner, som ejer genbrugsstationen. Jeg vil anbefale dig at kontakte din kommune og dit lokale forsyningsselskab og spørge dem. Du kan evt også bare prøve at spørge på genbrugsstationen.

  • Gæst
    oline Mandag, 12 januar 2015

    hvor lang tid tar det for en CD at komme væk i naturen, altser hvis den bare ligger og bliver ligene?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Mandag, 12 januar 2015

    Hej Oline,

    Kig jer lidt omkring her på siden. Fx under "Henkastet Affald", så finder du svaret på dit spørgsmål.

  • Gæst
    tommy Mandag, 12 januar 2015

    kan man genbruge en cd?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Mandag, 12 januar 2015

    Hej Tommy,

    Ja, en cd består primært af plastik, så den kan sagtens genbruges. Husk at pil cd'en ud af coveret (smid gerne begge dele i plastikbeholderen), så er det lettere at genanvende plastikken.

  • Gæst
    Lærke Mandag, 12 januar 2015

    Hvor mange procent af de forskellige ting bliver genbrugt?
    Altså hvor mange procent af papir, aluminium, jern, pap, glas og plastik?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 21 januar 2015

    Hej Lærke,

    Det kommer lidt an på hvor affaldet kommer fra, men hvis man kigger på danskernes almindelige affald, det man kalder dagrenovation fordeler det sig således:
    Papir 56%
    Metal 10%
    Pap 1%
    Glas 72%
    Plastik 1%

  • Gæst
    Mette Mandag, 03 november 2014

    Hvorfor kan bøger ikke genbruges? (ud over at man genbruger dem ved at give dem videre, så andre kan læse dem)...?

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 05 november 2014

    Hej Mette,

    Det er fordi, at bøger både består af pap og papir. Papiret kan godt genbruges, men så skal du rykke alle siderne ud af bogen og smide omslaget til forbrænding.

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Søndag, 05 december 2021