Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om genbrug

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 55851
  • 209 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om genbrug.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om genbrug. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    saraa Tirsdag, 26 september 2017

    Hej. Hvor meget vil det ca. koste at genbruge plastik om til regntøj,gulvmåtter, hospitaltudstyr, osv?

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 28 september 2017

    Hej Saraa
    Det er ikke helt så nemt at svare på.
    Regntøj er så vidt jeg har fundet frem til, som oftest lavet af enten nylon, polyester eller polyurethan. Før i tiden
    var der tale om PVC.
    Hospitalsudstyr af plast har jo af åbenlyse årsager særlige krav til hygiejne mv. ganske som plast til levnedsmidler.
    Jeg ved der er forskellige initiativer, der går på, at indsamle iltslanger, anæstesimasker ol. af PVC separat og
    føre dette tilbage i nye ovennævnte produkter (Closed Loop Recycling).

    Gulvmåtter er jo et vidt begreb – Den mixed plast kan f.eks. blive til plastgulve.

    Jeg kan desværre ikke lave en udregning over, hvad det vil koste at genanvende disse plasttyper, da jeg blandt andet ikke er klar over produktionsvirksomhedernes omkostninger.
    Der er flere omkostningsposter man skal medregne, såsom:

    - Husstandsindsamling
    - Omlastning/balning
    - Transport til modtageanlæg
    - Behandlingspris modtageanlæg
    - Transport til produktionsvirksomhed, produktionsomkostninger, distributionsomkostninger mv.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Niklas Onsdag, 20 september 2017

    Hej vi har en naturfagsopgave om genanvendelse

    Så vi vil lige spørge om nogle spørgsmål

    Hvad er konsekvenserne for miljøet, hvis man ikke genanvender?

    Hvilke råstoffer (aluminium fx) er nemme at genanvende?

    Hvilke plasttyper (Hdpe fx) er nemme at genanvende?

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 22 september 2017

    Hej Niklas
    Hvis man ikke genanvender sit affald, vil det blive sendt til forbrænding eller deponeres. Det er en fordel at genanvende sit affald, da man derved ikke skal ud og hente nye råstoffer. På et tidspunkt løber man jo tør.
    Læs mere om det her: https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/affald-og-miljo/video.html

    Ved produktion fra råmaterialer forurener man ofte en del mere end ved produktion fra genanvendt materiale.
    Her kan du læse lidt om klima og miljøeffekterne ved produktion af papir:
    http://genanvend.mst.dk/tema/papir/

    Det er nemmest at afsætte den hårde plast, som fx PET og PP

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Gry Lørdag, 26 august 2017

    Hej, hvordan genbruger jeg silikone? I hvilken beholder skal det hen?

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 28 august 2017

    Kære Gry
    Hvis du har en tube med silikonefuge, vil jeg anbefale dig at komme det til "farligt affald" på genbrugsstationen.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Laura Mandag, 29 maj 2017

    Hej :))
    Hvordan har genanvendelse af mad og affald udviklet sig?

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 31 maj 2017
  • Gæst
    Iben Onsdag, 26 april 2017

    Hej,
    vi er 3 piger i 8. klasse, som har projektopgave. Vi har om overforbrug af plast og konsekvenserne. Derfor har vi nogle spørgsmål, som vi ville stille jer:-)


    hvor meget af plastikken kan blive genbrugt?

    hvor stor en del af det plastik der bliver lavet, bliver genbrugt?

    synes i man kan undvære plastik helt i vores samfund?

    hvad kan vi gøre for at formindske vores forbrug af plast?

    er der noget plastik som slet ikke kan nedbrydes, ligemeget hvad?

    hvad kan konsekvenserne være, hvis vi bliver ved med at have et så stort forbrug af plast?

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 03 maj 2017

    Hej Iben

    Det er nogle fine spørgsmål I stiller, men det er også nogle meget brede spørgsmål, og derfor er svarene også meget svære at gøre klare og præcise. Jeg vil forsøge at give jer svar, men svarene er selvfølgeligt mere komplekse end hvad mine svar giver udtryk for.

    Første spørgsmål:
    Meget af den plastik vi bruger kan man genbruge – både det bløde og det hårde plastik. Det plastik som ikke kan bruges igen kan f.eks. være sådan noget som gummistøvler, badedyr, luftmadrasser og regntøj, da der er tilsat nogle ting til plastikken (klor og blødgører). Dene type plastik kalder man blød PVC.


    Andet spørgsmål:
    Det er svært at sige helt præcist hvor meget plast der bliver genanvendt. Der er dog lavet opgørelser for de europæiske lande, af Plastics Europe i 2014, hvor det vurderes at der i Danmark genanvendes 15,1% af det plastik, der smides ud hjemme i privatboligerne.

    Tredje og fjerde spørgsmål:
    Jeg tror det vil være svært helt at undvære plastikken i vores samfund, men det er klart at vi kan blive bedre til at genanvende plastikken. Mange mennesker har et meget højt forbrug af plastik, da mange af de ting vi køber indeholder plastik. Et nemt sted at sætte ind er ved at undgå at tage imod poser når man er ude og købe nyt tøj, eller at købe en pose når man er nede at handle ind. I stedet for kan man medbringe en taske eller stofpose, og derved undgår vi at bruge helt så meget plastik. Mange varer er lavet af plastik, og det er svært at undgå, da plastik – endnu – er et meget billigt materiale, med gode kemiske egenskaber, som bl.a. gør det meget fordelagtigt som emballage til madvarer mv. På sigt kan der sikkert godt findes alternativer til plastik, men det er ikke sådan lige at udfase…
    En anden oplagt måde at minimere forbruget af plastik, er ved at minimere sit generelle forbrug. Dette vil formindske brugen af plastik til fremstilling af produkter, og samtidigt vil den skjulte plastik som bruges i forbindelse med emballering rundt om varen eller de kasser det sendes i, også blive formindsket.

    Femte spørgsmål:
    Alle materialer nedbrydes med tiden – også plastik. Nedbrydningen er afhængig af plasttypen og af de påvirkninger, som materialet bliver udsat for under produktionen (varme, sterilisering, m.m.) og i brugssituationen (UV-lys, vejrpåvirkninger, kemikalier og varme).

    Sjette spørgsmål:
    Hvis vi bliver ved med at bruge plastik, vil der opstå flere forskellige problemer. Bl.a. er plastik lavet af olie, og ved at bruge plastik vil vi blive ved med at udvinde olie fra undergrunden, og på sigt løbe tør for olie. Olien gendannes ikke lige så hurtigt som vi bruger den, og kommer således til at mangle til andre formål, bl.a. til benzin til biler og fly. Derudover vil meget af plastikken på sigt enten ende i naturen eller blive brændt, alt efter hvor i verden man kigger. Ved at det ender i naturen, vil det forurene og måske påvirke dyrelivet i skoven eller ende i havet og ende inde i fiskene og derved kommer tilbage ind i os mennesker når vi spiser fiskene. Ved at brænde plastikken udledes der CO2, som er medvirkende til at øge drivhuseffekten her på jorden, og få temperaturen til at stige og derved f.eks. isen på Nordpolen til at smelte og vandstanden i havet til at stige.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Clara Torsdag, 30 marts 2017

    hej
    Jeg ville høre om det er vigtigt at papir og pap bliver sorteret separat når det bliver genanvendt.

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 31 marts 2017

    Kære Clara
    Der kan være forskel på, hvordan man sorterer affald i de forskellige kommuner. Hvordan man skal sortere affaldet, kan have noget at gøre med, hvilke behandlingsanlæg der modtager affaldet til viderebearbejdning.
    Derfor kan jeg ikke med sikkerhed sige, at det er vigtigt at sortere pap og papir for sig. Her kan du finde din kommunes sorteringsvejledning:
    http://www.sorterditaffald.dk/dinkommune.html

    Forskellen på papir og pap er, at fibrene i papir ofte er længere. Papiraffald kan på grund af de længere fibre bruges til mange nye produkter og i sidste ende også blive til pap.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    julie Fredag, 03 februar 2017

    hej
    hvilken forskel gør genbrug for verden?
    hilsen julie og julie'

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 03 februar 2017

    Hej Julie
    Jeg vil anbefale jer at læse nogle af artiklerne her på siden. Her kan I finde en masse artikler om genbrug og genanvendelse.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    James Torsdag, 02 februar 2017

    Hej. Jeg hedder James..
    Hvordan kan de vær at vi soreted mindre affald i 1991 ifohold til nu hvor vi sotere meget mere?
    Og hvordan kan de være at vi genbruger mere i dag end i 1991?

    Email: jame0496@skolen.nu

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 02 februar 2017

    Hej James
    Se Jacobs besvarelse.

  • Gæst
    Cecilie Onsdag, 25 januar 2017

    Hej jon,

    Vi arbejder med bæredygtig genbrug om plastik og vi mangler et biologi arbejdspørgsmål. Måske du kunne hjælpe os?

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 26 januar 2017

    Hej Cecilie
    I kan muligvis lave et arbejdsspørgsmål om kulstofkredsløbet, da plastik er lavet af olie.
    Alternativt kan I arbejde med emnet plastik i havene, og hvordan det påvirker naturen og i sidste ende os.
    Mvh

    Affald.dk

  • Gæst
    Julie Torsdag, 12 januar 2017

    Hej!
    Vi arbejder med genbrug og genanvendelse i skolen, og så tænkte jeg på:
    Hvilke typer afflad kan ikke genanvendes?
    Hilsen Julie

  • Gæst
    Affald.dk Lørdag, 14 januar 2017

    Hej Julie
    Som du også kan læse i tidligere svar, kan man heldigvis genanvende rigtig meget. Der er dog nogle få ting, hvor det koster og kræver flere ressourcer at genanvende end at producere nyt, så derfor gør man det ikke.
    Jeg vil anbefale jer at læse artiklerne om deponi, forbrænding og genbrug her på siden. Her er jeg sikker på, at I kan finde information om hvordan og hvorfor vi behandler vores affald som vi gør, og samtidig finde svar på jeres spørgsmål.

    Mvh
    Affald.dk

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Søndag, 05 december 2021