Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om kompostering og bioaffald

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 18921
  • 34 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om bioaffald og kompost.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om kompost. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Kasper Onsdag, 02 september 2020

    Kære affald.dk

    Hvorfor er det at pizzabakker, spisepinde og andre organiske stykker affald ikke må komme i biospanden, men skal til dagsrenovation? Jeg tænker, at de ikke kan være proppet med giftige kemikalier, da vi jo decideret propper det i munden og når nu man ikke må smide pizzabakker til pap pga. madrester, virker det oplagt at smide det til bio :)

    På forhånd tusind tak for svar :D :D

  • Gæst
    Kasper Onsdag, 27 maj 2020

    Hej Affald.dk
    Jeg bor på kollegie i København og undre mig over følgende, som jeg ikke har kunnet finde svar på nogen steder.

    Hvorfor kan man ikke komme jorden fra f.eks. en potte med persille til bioaffald? Jeg har kun fundet et sted, hvor de skrev, at det var fordi jorden er tung og det kan skraldemændende ikke bære rundt på, men jeg forstår bare ikke hvad det skulle gøre af forskel at smide den til restaffald istedet, som de jo så alligevel slæber på..

    Jeg tænker bare at næringsstofferne i jorden skal ud på marken igen og at det i hvert fald ikke gør nogen gavn ved at fylde op i slaggen. Den bedste forklaring jeg kan komme på er, at det lave indhold af organisk materiale pr. Kg gør at vi får relativt lidt biogas ud af forgasningen ift. den energi vi bruger på at transportere og forarbejde det og så at man jo har måtte sætte en grænse et eller andet sted, så folk ikke anvender biospanden til haveaffald. - men det er da alligevel synd, når man skal smide en hel potte jord ud til forbrænding, hver gang man skal bruge en dusk persille.

    Jeg ser frem til jeres svar
    Mvh. Kasper

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 28 maj 2020

    Hej Kasper

    Tusind tak for dit spørgsmål. Du er allerede meget vidende på området, så jeg har ikke så meget teknisk viden at tilføje. Jeg vil alligevel gerne knytte et par kommentarer.

    Det er præcis, som du skriver: Jord er for tung at have med i madaffaldet og har ikke bare en neutral, men en negativ påvirkning på bioforgasning, da pulpen vil være fortyndet. Ellers kunne det jo være en fin måde hen til de store industrikomposteringer og dermed næringsstofferne ud på marken.

    Hvis vi ser på det helt store billede har jord sin egen fraktion, men der er ingen kommuner, som husstandsindsamler jord-affald (naturligvis). Så tanken for den ihærdige affaldssorterer er, at man samler sit specialaffald i en beholder og kører den på genbrugsstationen, når den er fyldt. Det er meget almindeligt med affald som batterier, elpærer, spraydåser, pant, konservesdåser osv., hvis der ikke er en hustandsindsamling af disse. Jeg kan godt se, at det stiller et ekstra krav til tømning, da det er organisk materiale, som bliver ulækkert og udvikle forskellige bakterier.

    Endelig vil jeg sige, at jorden fra fx krydderurter, som ryger i restaffald, er et ubetydeligt problem for de store forbrændingsanlæg, selv om det vil give en forøget mængde slagge. Og mængden af næringsstoffer, som markerne går glip af og derfor må tilføjes via fx kunstgødning, er også meget lille. Men jeg er helt med på det principielle i dit spørgsmål, og jeg synes, at det ville være sejt, hvis I på kollegiet fik en plastbøtte med relativt tætsluttende låg, som blev tømt en gang imellem. Desværre kan ikke komme af med det på nærgenbrugsstationerne i København, så I skal ud til en af de store.

    Jeg håber, at du kan bruge mit svar

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Jens Ole Pedersen Mandag, 24 februar 2020

    I en haveforening i Aarhus er der en 'kompostplads', hvor der hver lørdag i have-sæsonen afleveres mængder af grønt, komposterbart materiale fra foreningens haver. - Plantematerialet 'dumpes' ned i et område, der formentlig er en gammel sandgrav, men denne er efterhånden ved at være fyldt op.
    Kan alt plantematerialet i stedet betragtes som en ressource, der kan komposteres, så det kan genanvendes til jordforbedring i haverne?
    Kan det lade sig gøre at kompostere materialerne på den eksisterende kompostplads?
    Skal plantematerialerne i så fald findeles i en kværn - og skal de behandles på en bestemt måde?
    Kan det bedre betale sig at transportere plantematerilet til kommunens komposteringsanlæg - og eventuelt modtage færdig komposteret materiale retur til anvendelse i haverne?
    Haveforeningens areal er 40-45.000 kvadratmeter.

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 26 februar 2020

    Hej Jens Ole

    Det lyder da oplagt, at I laver en kompostbunke i jeres haveforening. Jeg har svært ved at råde jer i forhold til den nuværende bunke planteaffald, men måske var det en idé at etablere en ny kompost til kommende planteaffald. I kan få gode råd til en kompost her https://biobagworld.com/da/miljoet/kompostering-3/
    Det er en rigtig god idé med en kværn, ellers går processen meget langsomt. Til jeres storskala brug, er det nok bedst med en opbevaringsbeholder (ikke en vendebeholder).

    Køb jer eventuelt til vejledning fra en gartner. En god kompost er en kæmpe gave til naturen, og det kræver kun lidt viden og retningslinjer at komme rigtig godt i gang.

    Hvis jeg alligevel skulle give et råd om det eksisterende affald, så ville det være at lade det ligge. Det skal nok bliver nedbrudt langsomt alligevel. Kig på bunken hvert år og rod lidt op i den for at se, hvordan det går med den.

    Held og lykke med projektet.

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Simone Mandag, 28 oktober 2019

    Hej Affald.dk,

    Hvis man har noget emballage, som ligner plastik, men er lavet i et andet materiale, som er certificeret hjemme-komposterbart, vil jeg gå ud fra, at det bedst at smide det i den grønne biospand/anden hjemme-kompost. For mig at se er sådan noget emballage mere bæredygtigt end almindelig plast. Hvad sker der, hvis man smider sådan noget bæredygtigt emballage ud i "almindelig" husholdningsaffald? Mister det så sine bæredygtige "egenskaber"? Altså hvad er forskellen på at smide almindelig plast-emballage ud i almindelig husholdning vs. bæredygtigt emballage i almindelig husholdning?

    På forhånd tak :-) Mvh

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 28 oktober 2019

    Hej Simone

    Tak for dit spørgsmål. Det er en lidt kompleks problemstilling.

    Hvis du overvejer at smide emballagen i den grønne biospand, så kontakt lige din kommune og hør, om det er i orden. Den grønne spand komposteres ikke direkte, men sendes først til bioforgasning. Det er ikke sikkert, at din emballage egner sig til det. Om du smider den i din egen kompostbunke, er op til dig. Men jeg kender ikke til en anerkendt standard, som egner sig til hjemmekompostering, fordi hjemmekompostering er så ukontrolleret og så forskellig en proces fra have til have. Hvis den er hjemmekomposterbar efter standarden EN 13432, så egner den sig til industriel kompostering, som er et meget mere kontrolleret miljø. Det kan være, at den egner sig til haveaffald på genbrugsstationen, men SPØRG FØRST.

    I forhold til forbrænding er din emballage givetvis uproblematisk. De fleste plasttyper brænder fint uden dannelse af giftige stoffer - både alm plast, bioplast og komposterbar plast. Men hvis du smider det til forbrænding, kan det ikke genanvendes, og derfor kan man godt sige, at det har mistet sine bærdygtige egenskaber. Det gælder jo også for almindeligt plast.

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Emma Hindsgavl Onsdag, 18 april 2018

    Hej vi er ved at lave en opgave om biogasanlæg og vi har svært ved at finde ud af, hvordan den kemiske proces under nedbrydningen foregår, bl.a selve processen og hvilke bakterier der bliver brugt.

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 18 april 2018

    Hej Emma
    Har i været inde og læse om biogas på vores hjemmeside? Her er nogle links, I måske kan bruge: https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/kompost/artikler/301-biogas-sadan-dannes-den.html

    https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/kompost/artikler.html

    Mvh Affald.dk

  • Gæst
    Simon Rützou Onsdag, 29 marts 2017

    Hej Eksperter
    Mig og en ven skal lave en teknologi rapport i faget teknologi på kompost. Vi undrede os over om Danmark på nogen måde afbrænder bioaffald som potentielt kunne have været kompost hvis det blot blev komposteret i stedet for afbrændt. Vi har selv været inde på miljøstyrelsens hjemmeside og søge efter informationer i affalds statistikerne fra 2014 af samt Dansk Affaldsforening og kigge i deres rapporter, hvor vi desværre ikke fandt nogle notitsbare informationer som kunne bruges til vores produkt. Det skal lige siges at vi nok mere præcist leder efter en sammenligning af bioaffald som bliver komposteret ift. det som ikke gør.

  • Gæst
    Henriette Mandag, 05 december 2016

    Hej. Jeg er i gang med at skrive en opgave om biogas og har meget svært ved at finde ud af, hvordan den kemiske proces under nedbrydningen foregår. Jeg er med på at der er nogle forskellige faser, men kan i hjælpe med, hvordan reaktionerne helt konkret ser ud? På forhånd mange tak!

  • Gæst
    cecilie Tirsdag, 04 oktober 2016

    Hej ekspert.
    Jeg vil høre hvad molekylerne ændre sig når madaffald bliver lavet om til biomasse?
    mvh

  • Gæst
    Nicole Tirsdag, 04 oktober 2016

    Hej Cecilie
    Når madaffald indsamles bliver det sendt til et biogasanlæg, hvor det bliver nedbrudt af mikroorganismer. Madaffaldet ender som biogas og gødning. I denne nedbrydningsprocess vil molekylerne ændre sig. Fx kan proteiner blive nedbrudt til aminosyrer. Fedt der består af triglycerider kan nedbrydes til glycerol og fedtsyrer osv.

  • Gæst
    jacqueline Mandag, 02 november 2015

    hej ekspert jeg ville spørge om du vidste hvor lang tid frugt er om at blive nedbrudt og hvad gør madspild ved naturen.:p :3



    hilsen jacqueline fra hedegaardsskolen 6.a i ballerup

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 04 november 2015

    Hej Jacqueline

    Det tager ca seks måneder at nedbryde frugt, afhængig af hvad det er for et stykke frugt.

    Madspild har som sådan ikke nogen direkte indflydelse på naturen. men det kræver en masse næringsstoffer, energi, vand og måske også gødning at dyrke og frugt, grønt og at opdrætte dyr. Det kan forurene naturen og grundvandet, og dræne jorden for nærringsstoffer

  • Gæst
    Erhun Mandag, 02 november 2015

    hej hvor lang tid er frugt om at blive nedbrudt

    og hvordan kommer mad affald til forbrænding

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Onsdag, 04 november 2015

    Hej Erhun

    Det tager ca seks måneder at nedbryde frugt, afhængig af hvad det er for et stykke frugt.

    Det madaffald, som bliver sorteret fra bliver ikke sendt til forbrænding men til et biogasanlæg, hvor det omdannes til kompost og biogas.

    den del af madaffaldet, som bliver smidt i den almindelige skraldespand, bliver kørt i skraldebilen sammen med alt det andet affald på forbrændingsanlægget. her bliver det brændt ligesom det øvrige affald.

  • Gæst
    Dion Joensen Mandag, 03 november 2014

    Hej!
    hvor lang tid tager det for kompost at blive til jord mvh Dion

  • Jon - affald.dk's ekspert
    Jon - affald.dk's ekspert Fredag, 28 november 2014

    Hej Dion,

    Kompost kan aldrig blive til jord. Kompost er det næringstof (som ligner jord), der er tilbage når alt madaffaldet er "komposteret".

    Det tager mellem 6mdr og et år for madaffald at blive til kompost afhængig af om det er kød eller grøntsager.

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Mandag, 28 september 2020