Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spørg eksperterne om affald

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperterne om metal

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 27776
  • 79 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om fremstilling og genbrug af metaller.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om metal. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Jens Onsdag, 20 maj 2020

    Hvilke stoffer udskiller metal, som skader naturen, f.eks. hvis der ligger en dåsesodavand ude i en skov, hvad gør den, hvilke farlige stoffer udskiller den?

    Mvh Alfred

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 20 maj 2020

    Hej Jens/Alfred

    Der er ikke som sådan nogle stoffer i fx en aluminiumsdåse fra sodavand, som skader naturen. Der kan være små mængder tungmetal i den maling, som fortæller og det var en cola eller appelsinvand, men det er forsvindende lidt. Problemet med en aluminiumsdåse i naturen er, at naturen ikke selv kan nedbryde dåsen særligt effektivt. Over meget lang tid, vil dåsen blive påvirket vind & vejr og tramp & spark, og den vil langsomt "ruste" væk (danne forskellige aluminiumsoxider)

    Problemet er mere for de dyr, der støder på den og måske skære sig eller komme til at spise den, så den blokerer eller beskadiger deres fordøjelsessystem.
    Desuden er vi mange mennesker, der er enige om, at naturen tager sig pænest ud uden henkastet affald. Men det er jo i princippet en smagssag :)

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Alfred Tirsdag, 19 maj 2020

    Hvorfor er det godt at genbruge metal, og hvor stor en procentdel af det metal i Danmark der bliver smidt ud genbruger man.

    Alfred

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 20 maj 2020

    Hej Alfred

    Metaller er en ressource, der kan genbruges uendeligt mange gange, hvis den sorteres fra restaffaldet. Det giver rigtig god mening, da udvinding af nye metaller fra malme er ressourcekrævende og svinende. Desuden skal vi i Danmark rejse langt for at finde egnede miner, så her skal det oven i købet transporteres langt. Hvis vi tager et eksempel som aluminium, så bruger man 20 gange så meget energi på at udvinde ny aluminium fra malm (bauxit), end hvis vi genanvender dåser og lignende.

    Jeg har ikke præcis det tal, du spørger efter, og det skyldes, at vi jo ikke ved, hvor meget metal der gemmer sig i restaffaldet - det bliver jo ikke gennemgået eller sorteret andet end ved stikprøver. Men jeg har nogle tal, som du måske kan bruge. De er fra affaldsstatistik 2017 fra miljøministeriet, og det er de nyeste tal, vi har.

    https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2019/sep/affaldsstatistik-2017/

    Samlet mængde affald i hele Danmark fra både privat og erhverv: 11.689.000 ton
    Samlet mængde affald til forbrænding (her kan som sagt godt gemme sig metal): 3.335.000 ton
    Samlet mængde metal til genanvendelse (det er uden elektronik, som jo også kan indeholde lidt metal): 1.123.000 ton

    Håber, at du kan bruge svaret

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Katrine Mandag, 04 maj 2020

    Hvad er nedbrydningstiden på metaller?

    Bliver der mindre brug af plastik og metal efter corona-krisen?

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 05 maj 2020

    Kære Katrine

    Tak for dine spørgsmål.

    Vi har en lille artikel om nedbrydningstider i naturen på https://www.affald.dk/da/5-6/henkastet-affald3/artikler/179-affald-i-naturen-nedbrydningstider.html. Metaller er jo et vidt begreb, og som du kan se, har vi skrevet 100 års nedbrydningstid på en kapsel (mest jern), men 500 år på en dåse (aluminium). Ligger du fx et stykke magnesium i naturen, vil jeg tro, at det er væk inden et år, da det meget gerne vil reagere med både vand og syre, mens et stykke guld stort set ikke nedbrydes af noget i naturen... Det var også derfor man kunne grave guld i "det vilde vesten", fordi det lå og ventede på at blive fundet uden at forsvinde :)

    Det er selvfølgelig svært at sige, hvilke konsekvenser corona-krisen får, men jeg har ikke hørt, at det skulle medføre mindre brug af metal og plast. Uddyb gerne spørgsmålet, hvis jeg ikke har forstået det korrekt.

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    andreas Fredag, 28 februar 2020

    Udleder jernproduktion stoffer i naturen?

  • Gæst
    Affald.dk Fredag, 28 februar 2020

    Hej Andreas

    Ja, det gør det. Ved selve minedriften bliver der brugt flere kemikalier, som efterlader spor i naturen og transport og smeltning har i de fleste tilfælde i betydeligt CO2-aftryk.

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    jonatan Fredag, 26 april 2019

    Hej min gruppe og jeg skal lave en ekspert nyhedsudsendelse og tænkte om i kunne hjælpe med noget ekspert viden omkring metal:)

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 09 maj 2019

    Hej Jonatan

    Her på siden kan du læse mange forskellige aspekter ved metal som affald. Ellers kan du også surfe videre rundt på affald.dk, hvor vi både har film og artikler. Hvis du har konkrete spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, så skriv endelig igen

    Mange hilsner
    Affald.dk

  • Gæst
    Oskar Mandag, 10 december 2018

    Hej vi er en gruppe på tre fra Sølystskolen i Silkeborg. Vi er i gang med en opgave omkring Jern så vi har nogle spørgsmål du meget gerne må svare på.

    • Hvor lang tid tager det for jern at nedbryde i naturen?
    • Hvorfor affaldssorterer vi allerede hjemmefra?
    • Hvad gør jernet ved vores natur?
    • Hvordan kan vi gøre en forskel?
    • Er det muligt at lave metal papir?

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 11 december 2018

    Hej Oskar + gruppe,

    I Danmark har vi valgt kildesortering (sortering i hjemmet) i stedet for sortering et centralt sted, fordi det giver de bedste resultater, når man kigger på, hvor meget af de frasorterede mængder, der kan genanvendes - det kan f.eks. være plastik, metal, bioaffald eller andet, der sorteres fra restaffaldet (som brændes på forbrændingsanlæg og omdannes til energi). I kan dykke ned i en rapport fra 2015 om kildesortering her: https://dakofa.dk/element/bedst-genanvendelse-af-husholdningsaffald-faas-ved-kildesortering-og-opdeling/

    Nedbrydningstiden på jern afhænger af produktet og det miljø, som det ligger i (varme, regn, fugtighed osv.). Det tager op til 500 år for naturen at nedbryde en dåse af aluminium. Læs mere her: https://www.affald.dk/da/5-6/henkastet-affald/artikler/179-affald-i-naturen-nedbrydningstider.html
    Ren jern indgår naturligt i naturen, så det er derfor ikke noget problem. Problemerne kan opstå hvis jern-produkter, der består af andet end jern ender i naturen. Disse produkter kan forurene eller skade dyr, hvis jern-produktet indeholder forurenende stoffer eller har skarpe kanter, som dyr kan skære sig på.

    Vi har en slags metal-papir, som I nok kender som "sølvpapir". Sølvpapir er lavet af aluminium, som er et metal.

    Det I kan gøre som borgere (og forbrugere) er:
    1) at sortere jeres affald, så mest muligt kommer til genanvendelse og genbrug de rigtige steder. Når man genanvender materialerne i affald flere gange, behøver man ikke udvinde nye materialer fra naturen - det sparer både energi og naturressourcer, så naturen bliver påvirket mindst muligt af vores forbrug. Det allerbedste er naturligvis at aflevere ting til genbrug i stedet for at smide det ud, sådan at andre kan få glæde af dem.
    2) Købe færre produkter og bruge produkterne (f.eks. tøj eller mobiltelefoner) i længere tid, sådan at naturressourcerne, som produktet er lavet af, udnyttes i længst mulig tid. Jo længere tid du bruger dine bukser, jo mere får du ud af de naturressourcer (tekstiler, vand, bomuld, osv.), som blev taget ud af naturen for at lave dine bukser.
    3) Købe produkter som kan holde længe og som ikke indeholder miljøskadelige stoffer. Det hænger lidt sammen med punkt nr. 2. Hvis produkterne desuden er lavet af materialer, som påvirker naturen mindre end andre, så har du sikret dig, at dit forbrug påvirker naturen mindst muligt - der findes mange miljømærker f.eks. Blomsten, Svanen, FSC og forskellige "eco-labels". Så køb ting, der holder længe og ikke belaster miljøet unødvendigt meget - og smid dem ikke ud, før det er nødvendigt.


    Mvh.
    Affald.dk

  • Gæst
    Kim Tirsdag, 09 oktober 2018

    Hej
    vi sidder med et projekt om Grøn omstilling. Vi vil gerne se på, hvordan man med simple metoder kan lægge sine vaner om. Vi vil i en uge indsamle staniol fra klassens madpakker. Veje det, og se hvad det koster i CO2 at nedbryde det. Kan I hjælpe med det? Vi har ledt længe på nettet efter nogle facts omkring dette. Men det er lidt svært at finde noget.

  • Gæst
    Affald.dk Tirsdag, 09 oktober 2018

    Hej Kim
    Det lyder som et rigtig interessant projekt I har gang i. Hvis jeg var jer, ville jeg hellere undersøge hvor meget energi, ressourcer eller CO2 man sparer ved at genanvende jeres aluminium.

    Aluminium kommer fra bauxit, som blandt andet findes i Kina, Australien og USA. Bauxiten skal igennem en omfattende process før end det ender som aluminium. Det bliver blandt andet kogt i kaustisk soda og opvarmes ved meget høje temperaturer.
    Der skal ca. 5 ton bauxit til at fremstille 1 ton aluminium og man bruger ca. 95% mindre energi ved at genanvende aluminium i forhold til at fremstille nyt aluminium fra bauxit.
    Held og lykke med jeres projekt.

    Vh Affald.dk

  • Gæst
    Kim Onsdag, 24 oktober 2018

    Tusind tak for jeres svar. Det hjalp rigtig meget. :=)

  • Gæst
    Keld Tirsdag, 13 marts 2018

    hvor lang tid tager det at nedbryde metal?:p

  • Gæst
    Affald.dk Torsdag, 15 marts 2018

    Hej Keld

    Vi har en side på affald.dk der bearbejder netop dette emne.
    https://www.affald.dk/da/5-6/henkastet-affald/artikler/179-affald-i-naturen-nedbrydningstider.html

    Venlig hilsen
    Affald.dk

  • Gæst
    Mathilde Hindkjær Mandag, 30 oktober 2017

    hej.
    vi sidder med en opgave om genbrug og ville høre om hvilken betydning af vores forbrug af metal har på fremtiden

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 06 november 2017

    Hej Mathilde
    Tak for dit spørgsmål. 

    Først og fremmest genanvendes frasorteret metal, det genbruges ikke.
    Ved ordet ”forbrug” forstår jeg at du ikke sortere metal til metal genanvendelse, men smider det til restaffald/alm. affald som havner på et forbrændingsanlæg. Her ender størstedelen i sidste ende i vores slagge. Du kan læse mere her https://www.affald.dk/da/7-10/forbraending/artikler/345-restprodukter-fra-forbraending-af-affald-7-10.html.
    Metaller kan i dag i nogen udstrækning fjernes fra slaggen og efterfølgende og smeltes om. Metallet fra slaggen er dog af væsentlig ringere kvalitet, end hvis det var blevet sorteret hjemme hos forbrugeren.
    Metaller stammer primært fra bjergarter. Bjerge kan dannes på forskellig måder, men kan tage flere millioner år at danne. Uden genanvendelse af metal, skal der hentes metal fra bjergarterne ude i naturen. For at kunne komme til materialet, skal vegetation, dyreliv og evt. beboelse fjernes. Herefter kan den omfattende proces med at banke sten ud og bearbejde stenmaterialet begynde. Nogen steder skal der bruges kemikalier til at udvinde metallet, det kan godt forurene. Uanset bjergarten bruges der enorme mængder af energi og vand til processen.

    Så kigger vi ud i fremtiden, kunne man frygte at vi uden genanvendelse bruger de her bjergarter hurtigere, end nye ressourcer kan opbygges. Man kunne frygte at noget af kemikalie-forureningen får konsekvenser for vegetation og dyreliv, og det kan komme til at koste mere at komme af med sit affald, hvis der pludselig kommer markant større mængder metal til forbrænding, da metallerne tit skaber problemer i forbrændingsanlæggene.

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    freja Onsdag, 31 maj 2017

    hej jeg er ved at lave et projekt om robotter, og derfor vil jeg spørge om i ved hvilket slags metal de er lavet af?

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Torsdag, 24 september 2020