Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Er der noget du ikke har fundet svar på?
Stil dit spørgsmål her, og få svar fra Affald.dks eksperter.
Inden du stiller dit spørgsmål, så husk at se filmene og læs artiklerne til det emne, dit spørgsmål handler om.
Regn med en svarfrist på ca. en uge - lidt længere frist i skoleferier.

Spørg eksperten om affald og miljø

Skrevet af - i Affald
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 51589
  • 305 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Her finder du spørgsmål og svar om affald og miljø og affald i andre lande.
Se også filmen og læs artiklerne til temaet om affald og miljø. Her finder du måske også de svar, du leder efter.

Finder du ikke dit svar, kan du stille et spørgsmål til Affald.dks eksperter her.

Kommentarer

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 30 januar 2017

    Kære Celine
    Jeg er sikker på at du vil kunne få svar på dit spørgsmål ved at læse tidligere svar.
    Du kan også læse lidt om henkastet affald her på siden:
    http://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/henkastet-affald/artikler/175-affald-i-naturen-hvad-smider-vi-i-naturen.html

    eller i denne artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/etik.dk/hvorfor-smider-vi-affald-i-naturen-naar-vi-ved-det-er-forkert

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    celina Tirsdag, 31 januar 2017

    Tusind tak for hjælpen. Linksne var meget nyttige, og vi er nået længere i vores projekt. :D

  • Gæst
    Rebekka Lørdag, 21 januar 2017

    Hej - Vi har projektuge lige i øjeblikket, og har om 'Affald i havet'. Så det kunne være en stor hjælp hvis du havde lyst til at besvare vores spørgsmål :-)
    Vil plastikforureningerne i havet på et tidspunkt komme til at gå ud over danskernes hverdag?
    Hvad er værst og forurener mest, olie eller plastik?
    Er der ved at blive udviklet en plan for at opsamle skraldet fra f.eks. de store 'skraldeøer' i Stillehavet, eller er der allerede én?
    Mvh

  • Gæst
    Affald.dk Onsdag, 25 januar 2017

    Hej Rebekka

    Tak for dit spørgsmål.

    Man kan vel sige at plastikforureningen i havene allerede går ud over danskernes hverdag. Noget af den plastik som findes i havene ender fx i muslinger og rejer, og da vi spiser dem, kommer vi til at spise bittesmå stykker plastik. Fiskene indeholder også plastik, og de dele af fisken, som vi ikke spiser, ender som fiskemel, som vi fodrer vores dyr med, som vi senere spiser og får mælk fra.
    Mange af de fugle som lever i nærheden af vandet bliver også påvirket af den plastik som flyder rundt i havet, da de kommer til at spise plastikken, og derved fylder deres maver op med plastik. Dette medfører at fuglene sulter ihjel, da de ikke kan få noget rigtig mad ned i deres maver.
    Det er også sandsynligt at der kommer til at drive store mængder plastik i land langs de danske kyster, hvilket vil være med til at forurene vores strande, og gøre vores oplevelse af at være på stranden langt dårligere.

    Plastik er faktisk lavet af olie, så det kan være svært at sige hvad der er værst at have flydende rundt i havet. Det største nuværende problem er plastikken der flyder rundt, men når en skib lastet med olie forliser og olien slipper ud i havet kan konsekvenserne også være ganske store. Som regel bliver der ryddet op efter store olieudslip, og derfor er problemerne ved olieudslippene mere begrænsede end ved plastikken. Plastikken bliver hver dag smidt alle mulige steder, og ender i havet, og det er derfor en meget stor udfordring at håndtere udslippet af plastik.

    Der findes mange strategier for plastik, EU har blandt andet lavet en strategi for plastik, og dette også med henblik på det plastik som ender i havet. Strategien er ikke direkte målrettet mod problemerne i Stillehavet, men alle initiativer der retter sig mod at begrænse udslippet af plastik er med til at forbedre forholdene i havet.

    Et initiativ som arbejder med at opsamle plastik fra Stillehavet er ’Ocean Clean Up’. Du kan læse mere om dem på: https://www.theoceancleanup.com/

    Jeg håber svaret kan bruget, og held og lykke med projektet. 

    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Felicity Mandag, 09 januar 2017

    Jeg har projektuge, og har et spørgsmål som du måske kunne svare på?
    Hvad er mest skadeligt at smide i havet, hvorfor og hvordan skader det?

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 09 januar 2017

    Hej Felicity
    Det er et meget godt spørgsmål du stiller.
    Det kommer meget an på, hvad du mener med skadeligt. Noget affald kan være skadeligt for dyrelivet, da dyrene æder det eller sidder fast i affaldet. Det kunne fx være plastik. Hvorimod andet affald der er smidt i havet ikke har en synlig her og nu effekt, men på længere sigt kan være rigtig skadelig. Det kan blandt andet være affald indeholdende tungmetaller, der kan ophobes gennem fødekæden og i sidste ende påvirke os.
    Hvor store mængder der bliver smidt, har selvfølgelig også en indflydelse på hvor skadelig det er.
    Mvh
    Affald.dk

  • Gæst
    Simon Torsdag, 01 december 2016

    hej mit navn er simon, jeg har en er nysgerrige på, hvor stort et problem glas er som affald.

    jeg vil gerne vide fx hvor mange dyr som kommer til skade på grund af det, og hvor vigtigt det er at genburge.

    hvis du kunne svare på det ville det være dejligt.

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 05 december 2016

    Kære Simon
    Glasaffald i naturen er et stort problem, og som du ganske rigtigt skriver, kan det gå ud over dyrene som færdes i naturen. Desværre kan vi ikke hjælpe dig med at belyse hvor mange dyr der kommer til skade i naturen på grund af glasaffald. Måske du kan få svar på dette, hvis du henvender dig til Danmarks Naturfredningsforening eller en anden naturorganisation.
    Det er vigtigt at genbruge og genanvende mest muligt affald –og derfor også glasset. Inde på vores hjemmeside har vi beskrevet den proces, som glas gennemgår, før det bliver genbrugt eller genanvendt.
    Her er linket til siden: http://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/genbrug/artikler/342-genbrug-af-glas-og-flasker-uu.html

  • Gæst
    Emilie Tirsdag, 22 november 2016

    Hej
    Vi er 3 piger som har et skoleprojekt om plastik. Mit spørgsmål er: hvad processen er når man smider plast på jorden?

  • Gæst
    Affald.dk Søndag, 27 november 2016

    Hej Emilie
    Plastik bliver nedbrudt, hvis man smider det i naturen, men det går bare utrolig langsomt. Hvis man fx smider en plastikflaske i naturen, tager det helt op til 500 år før den forsvinder.
    Nedbrydningen kan både være fysisk og kemisk. Hvor hurtigt plastikken bliver nedbrudt, kommer meget an på forholdene. Her kan man blandt andet nævne temperatur og sollys.
    Hvis plastik ligger solen, kan det blive mere porøst og i sidste ende gå i stykker.
    Når plastikken bliver nedbrudt, betyder det ikke at det forsvinder, men at det nedbrydes til mindre dele (partikler). I kan eventuelt læse lidt om fotonedbrydning, hvis I skal have flere detaljer.

  • Gæst
    Katrine Torsdag, 17 november 2016

    Hejsa.
    Jeg er igang med et skoleprojekt om plastik og affald. Der er et spørgsmål som jeg ikke kan findet svaret på nogen steder, så jeg håber på at du kan hjælpe mig.
    Hvorfor smider man affald i naturen, når man ved at det skader miljøet?

  • Gæst
    Affald.dk Mandag, 21 november 2016

    Hej Katrine
    Der er sikkert mange grunde til, at folk smider affald i naturen. Jeg tror mit bud er lige så godt som dit.
    Det skyldes muligvis uvidenhed eller dovenskab.
    Man har desværre også set eksempler på byggeaffald, der ender i naturen. I disse tilfælde, skyldes det sandsynligvis manglende lyst til at betale for at komme af med affaldet.

  • Gæst
    TILDE Tirsdag, 01 november 2016

    hej. hvilket skrald forurener mest i naturen??

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 03 november 2016

    Hej Tilde
    Jeg vil anbefale dig at læse lidt om vores emne henkastet affald. Jeg er sikker på at du også kan finde information på Hold Danmark Rent: http://www.holddanmarkrent.dk/Page/affaldstyper/

    Med venlig hilsen
    Nicole

  • Gæst
    Karina Lund Mandag, 26 september 2016

    Hvad er det Danmark gør så godt i forhold til genbrug af husstandsaffald?

  • Gæst
    Nicole Torsdag, 29 september 2016

    Kære Karina
    Mange danskere har de seneste år, og vil i nærmeste fremtid få mulighed for at sortere i flere eller opdelte skraldespande. Der er dog forskel på hvilken løsning kommunerne vælger. Nogle kommuner vælger fx at indsamle madaffald (bioaffald), hvor andre vælger det fra.
    Der er stor forskel på, hvor gode de forskellige kommuner i Danmark er til at sortere deres affald, men gældende for dem alle er at vi i 2022 skal indsamle 50% af vores husholdningsaffald til genanvendelse.

  • Gæst
    Karina Lund Mandag, 26 september 2016

    Hvor ender det vi ikke kan genbruge af vores husstandsaffald?

  • Gæst
    Nicole Mandag, 26 september 2016

    Hej Karina
    Dit restaffald ender med at blive brændt på et forbrændingsanlæg, hvor der bliver produceret strøm og fjernvarme.

  • Gæst
    Adrian Onsdag, 31 august 2016

    Hej, vi har en opgave om affald i havet, så ville spørge om hvilke former for affald/skrald der bliver smidt i havet?

  • Gæst
    Nicole Søndag, 04 september 2016

    Hej Adrian
    Der ender desværre en hel del affald i verdenshavene, men en del af det affald må gerne smides over bord. Affald såsom glas og papir må gerne smides, så længe skibet har en vis afstand til kysten. Derimod må man ikke bortskaffe plastik til havs.
    Men som i sikkert allerede ved, findes der store plastikøer i havene, hvilket blandt andet kan være skadeligt for havenes dyr og i sidste ende os.
    Læs evt. mere om problemerne med plastik i havene på http://www.plasticchange.org/dk/

Skriv din kommentar

Gæst
Gæst Onsdag, 20 november 2019