Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Artikler

Gas fra deponier

Når organisk affald nedbrydes på et deponi, udvikler det naturgas (metan).

Når deponiet er fyldt

Når et deponi efter mange år er fyldt, dækker man affaldet med jord, hvorpå man planter buske og træer.

Deponi - sådan er det lavet

Et deponi er et kæmpemæssigt hul, hvor man kan lægge affald.

En affaldscelle er en udgravning, man har lavet ved at grave en masse jord eller grus væk – måske i en gammel grusgrav.
Cellens bund og sider fores med et lag plast eller ler – eller endda begge dele. På den måde har man gjort cellen ”tæt”.

Over plast- og lerlaget lægges et drænlag, som skal fange den forurenede vand, som løber gennem affaldet. Og derover lægger/deponerer man så affaldet.

Når man lægger affald på deponiet, lægger man det i mange lag oven på hinanden. Man sikrer sig, at affaldet må modtages og sorterer evt. brændbart affald fra til forbrænding. Derefter kører man hen over affaldet med en stor maskine, så det bliver presset sammen og fylder mindst muligt.

Deponier er som oftest placeret nær kysten. Det skal sikre, at hvis der skulle trænge for eksempel forurenet vand ud fra deponiet, bliver det ført ud i havet – og ikke ned til vores drikkevand eller til vandløb og søer.

Det koster omkring 900 kroner i at køre et ton affald til deponi. Hvis det er farligt affald koster det cirka 1300 kroner pr. ton. Til sammenligning koster det ca. 400 - 500 kroner at køre et ton affald til forbrænding. (revas.dk og renonord.dk)

Asbest

Før i tiden brugte man asbest i en lang række bygningsmaterialer. Det kunne for eksempel være i tag-, væg- eller loftsplader samt isolering. Støvet kan give lungekræft, hvis man indånder det. Derfor skal asbest på deponi, når det bliver til affald.

Deponi - hvad er det?

Et deponi er et sted, hvor man modtager, behandler og henlægger affald. Det drejer sig kun om det affald, man ikke kan genbruge eller brænde.

Perkolat fra deponier

Forurenet vand fra deponier kaldes perkolat. Moderne deponier er bygget, så der ikke kan sive forurenet vand ud fra dem.

Del denne side med andre