Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Farligt affald

Klinisk risikoaffald kommer typisk fra hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen. Men også læge- og tandlægeklinikker, laboratorier og medicinalvirksomheder er også omfattet, fordi de bruger kemikalier, spidse genstande og/eller sygt væv og blod i deres arbejde.

Fælles for alle typer klinisk risikoaffald er, at det er farligt affald, der skal behandles på en bestemt måde. Affaldet skal sorteres og emballeres dér, hvor det produceres, for at undgå at skraldemænd og andre skal udsættes for fare for at stikke sig på nåle eller smittes med sygdomme.

Det kliniske risikoaffald kan inddeles i fire grupper:

  1. Smittebærende affald, som indeholder blod eller væv, herunder forbindinger, glas, blodposer med mere
  2. Skarpe og spidse genstande som for eksempel kanyler, skalpeller eller smadret glas
  3. Kemikalieaffald fra små producenter. Det er for eksempel kviksølv fra tandlæger eller medicinrester fra hjemmeplejen og apoteker. Større producenter skal følge den almindelige indsamlingsordning for kemisk affald
  4. Biologisk affald (bl.a. amputerede lemmer).

De fire typer affald skal emballeres forsvarligt – men også forskelligt. Den yderste emballage skal være tydeligt mærket med:

  1. Hvad der er i
  2. Hvor affaldet er produceret 
  3. Navnet på en kontaktperson.

Det biologiske affald skal sorteres i det, der indeholder knogler og det, der ikke gør. Det skyldes, at man af etiske årsager brænder biologisk affald, der indeholder knogler fra mennesker, ved en højere temperatur, så der ikke bliver noget tilbage.

Det meste kliniske risikoaffald køres til forbrændingsanlæg, hvor de brændes på særlige anlæg. Det er derfor ikke alle forbrændingsanlæg, der kan tage imod klinisk risikoaffald. Affaldet kører ind til ovnene på rullecontainere og vippes af i en sluse. Klinisk risikoaffald sluses direkte ind i den varmeste zone i ovnen (min. 850o C), så ingen håndterer det med hånden. På den måde minimeres smitterisikoen for dem, der arbejder på forbrændingsanlægget. Affaldet kører igennem ovnen, mens det brænder. Dette gælder dog ikke biologisk affald med knogler. For at sikre, at knoglerne forbrændes fuldstændigt, brændes det for sig selv på en plade, kaldet en herd. Knogleaffaldet ligger på herden, til det bliver til aske, hvorefter det blæses af. På den måde undgår man, at findes knoglerester i slaggen, som bruges som vejfyld.

Kemikalieaffald fra små producenter, for eksempel tandlæger, destrueres hos virksomheden Ekokem i Nyborg. Virksomheden er specialiseret i at specialbehandle kemisk affald.
Det gælder også medicinrester og pacemaker-batterier. Affaldet sorteres før forbrændingen, så alle rester af kviksølv fjernes. Kemikalieaffaldet destrueres ved forbrænding ved 1100o C på et anlæg med en meget avanceret røggasrensning. Efter forbrændingen deponeres slaggen hos Ekokem.

Kun en meget lille del af det indsamlede kemikalieaffald forbrændes ikke. Det drejer sig om blandt andet kviksølv og specielle typer batterier. De deponeres eller genbruges.

Artikel om farligt affald

Klor

Klor bruges blandt andet i svømmehaller og i rengøringsmidler til at slå bakterier ihjel. Men klor findes også plastiktypen PVC og i husholdningssalt.

Quiz - dyb klogskab

Hvad ved du om affald og miljø?