Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Fremtidens affaldsløsninger

I dag står der affaldsbeholdere mange steder i byen. Uden for supermarkeder, huse og lejligheder, ved stranden, busstoppestedet og i biografen står der forskellige affaldsbeholdere. Når man skal af med sit affald, er det selvfølgelig rart at kunne finde skraldespanden, men de er ofte meget ulækre med rester af mad og drikke – eller der ligger affald rundt om den, hvis den er fyldt.

I det moderne samfund stilles der større og større krav til den usynlige by. Fortove og pladser skal bruges til cafeer, butiksskilte, parkeringspladser med mere, og ingen ønsker at drikke café latte ved siden af en affaldscontainer. Dette stiller større og større krav til, at spildevand, affald, ledninger og kabler skal graves ned og bliver usynlige. Derfor eksperimenterer mange kommuner nu med løsninger, der kan indsamle affaldet under jorden.

Ud over at være pænere i bybilledet har de underjordiske affaldsbeholdere også den fordel, at de kan være meget større. Så skal skraldebilerne ikke komme så tit og tømme dem, og man sparer kørsel, når der kun skal to-tre containere til at fylde bilen op mod måske ti styk før i tiden.

Men der er også en række udfordringer: I de store byer er der i forvejen mange ledninger, telefonkabler, kloakker, fjernvarmerør med mere i jorden. Derfor er det svært at finde plads til nedgravning af affaldscontainere. Desuden er det svært at finde personer eller boligforeninger, der vil have beholderne opstillet på deres grund.

Dette kan du læse mere om i de øvrige artikler om fremtidens affald.

Fotos med fremtidens affald

Artikel om fremtidens affald

Affaldssug

Affaldssug er et lukket system, hvor affaldet transporteres i stålrør under jorden. Affaldet kan opsamles i en container eller i en tank under gården eller i kælderen.

Quiz - dyb klogskab

Hvad ved du om henkastet affald?