Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Læg haveaffaldet i et skyggefuldt hjørne af haven, og så vil orme og andre smådyr sørge for at lave affaldet til jord. Man kan også køre sit haveaffald på genbrugsstationen.

Haveaffald er det, man kalder for ”organisk affald”. Det betyder, at mikroorganismer i naturen kan nedbryde det og omsætte det til jord, vand, varme og kuldioxid (CO2). Ved at kompostere haveaffaldet undgår vi en hel del affald til forbrænding. Samtidig får vi god kompostjord ud af affaldet. Kompostjorden kan vi bruge som gødning i haven.

Nogle steder indsamler kommunen haveaffaldet ude ved det hus, man bor i. Andre steder skal man selv køre det til genbrugsstationen. Det er dog bedst, hvis man lader det meste af sit haveaffald blive hjemme i haven og komposterer det. Så bliver affaldet omdannet til jord i ens egen have. På den måde skal der ikke bruges tid og benzin på at transportere affaldet rundt.

Hvis man har rigtig meget haveaffald, kan det  være en god idé at få det hentet eller køre det på genbrugsstationen. Herfra bliver haveaffaldet kørt til et komposteringsanlæg, hvor det bliver omdannet til kompostjord. I nogle kommuner tilbyder de også at lave flis af grenaffaldet.

Artikel om kompost

Komposteringsprocessen

Det er forskellige organismer som arbejder i de forskellige faser af kompostprocessen. Her kan du få et overblik over faserne, og hvordan de spiller sammen.

Quiz - dyb klogskab

Test din viden om kompost og bioaffald