Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet.

Anvendelsen af kviksølv kan opdeles i tilsigtede (“med vilje”) og utilsigtede (”ikke med vilje”) brug, der hver udgør cirka halvdelen af det samlede forbrug. Ved forsætlig anvendelse bruger vi kviksølvets egenskaber, mens uforsætlig anvendelse er der, hvor kviksølvet indgår i andre produkter (for eksempel i kul).

Den største tilsigtede anvendelse i Danmark er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Det udgør cirka 30 % af det samlede forbrug og 70-80 % af det tilsigtede forbrug. Mindre anvendelser omfatter sparepærer og lysstofrør, batterier, termometre, måle- og kontroludstyr og laboratoriekemikalier. Det danske forbrug skønnes i 2013 at ligge mellem 300 og 1.000 kg/år (mst.dk).

Selv om sparepærer nu er obligatoriske - og erstatter de tidligere glødepærer - anslår Miljøstyrelsen, at mængden af kviksølv i miljøet falder. Dette skyldes, at vi fortrinsvist bruger kul til produktion af el i Danmark. Når vi nedsætter el-forbruget sparer vi på kullet - og dermed den utilsigtede forurening med kviksølv.

Globalt set er blandt andet klor-alkali-produktion, guldudvinding i mindre målestok, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser. På europæisk plan er det især klor-alkali-produktionen, der er dominerende mængdemæssigt. Når man skal fremstille klor, bruger man saltvand som grundstof og fremstiller i samme proces NaOH kaustisk soda. For at holde de to stoffer adskilte i elektrolysen bruger man kviksølv som en membran, der adskiller de to stoffer, der udvikles ved anode og katode.

Der findes også et utilsigtet forbrug og udslip af kviksølv. Det utilsigtede “forbrug” af kviksølv består af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. Langt hovedparten af kviksølv lagt på deponi stammer i restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet.

Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang og faldt fra 1993 til 2001 med 90 % (mst.dk). Det skyldes såvel nationale som internationale reguleringer og har betydet, at de anvendelser, der ikke har været udsat for samme pres – og hvor presset for udvikling af alternativer derfor ikke har været så stort – nu er blevet mere synlige i forbrugsmønstret.

Forbruget er faldet, fordi amalgam i dag er erstattet med plastikfyldninger, og kviksølvet i små knapcellebatterier er erstattet af andre, mindre farlige stoffer. Også udslip fra kviksølv som følgestof i kul falder fortsat, primært fordi energiproduktionen i Danmark skifter væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer.

Danmark arbejder både i EU og mere internationalt på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis.

Har man kviksølvholdige termometre, sparepærer eller andre produkter med kviksølv, skal de afleveres til den kommunale indsamling for farligt affald. Tjek i Teknisk Forvaltning i din kommune, hvor du kan aflevere farligt affald. De fleste kommuner har flere afleveringsmuligheder, for eksempel:

- på genbrugsstationer ved modtagelsen af farligt affald

- til Miljøbilen

- i en indsamlingskasse til farligt affald.

Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres eller lægges på deponi.

Artikel om metal

Kviksølv er et tungmetal

Kviksølv hører til gruppen af tungmetaller og er ekstremt giftigt. Kviksølv bruges til gammeldags termometre, til lysstofrør, sparepærer og i nogle batterier. På grund af kviksølvs giftighed skal det indsamles som farligt affald.

Quiz - dyb klogskab

Test din viden om elektronik