Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Artikler

Plastens kemi

Plast er ikke bare én ting. Plast er en stor gruppe materialer og hver type plast har sine egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der findes faktisk flere tusind typer plast.

Mikroplast

Går man tur ved vandet, ser man desværre ofte plastaffald, som er smidt på stranden eller skyllet op. Alt for meget plast ender som affald i havet. På verdens plan er det 8 mio. tons om året , eller 19 tons i minuttet (2014). Det forventes at mængden er fordoblet indenfor de næste 10 år. Det er for eksempel plastposer, flasker og dunke, holdere fra sixpacks eller snor og reb. Det kan være til stor skade for dyr og fugle. Det kan også ødelægge naturoplevelsen for os mennesker.

Hvordan laver man plast?

Plast laves primært af råolie. 4 % af verdens olieproduktion bliver lavet til plast (2013).

Fra plastaffald til ny plast

Mange kommuner er begyndt at indsamle plastaffald.

Hvad sker der med det plast som bliver indsamlet? Det bliver genanvendt og brugt til at lave nye ting af plast. Det kan eksempelvis foregå sådan her:

Bioplast – hvad er det?

Plast er lavet af råolie. Men det kan også laves af andre råvarer. På sigt er det måske en rigtig god idé.

Eksempler på indsamling af plastik

Hver kommune er selv ansvarlig for at indsamle affaldet. Hvordan de løser opgaven, er meget forskellig. I denne artikel kan du se nogle eksempler på udvalgte kommuners løsninger.

Metoder til sortering af plastik

For at kunne genbruge plastik, skal den sorteres i de forskellige plastiktyper. Det er der forskellige metoder til.

Udfordringer med indsamling af plastik

Sortering af plastik er ingen let opgave. Der findes adskillige typer med forskellige egenskaber, og hvis de skal genanvendes, er det vigtigt, at de ikke er blandet. Derfor skal borgerne for det første sortere deres affald, så vi undgår, at plastikken bliver sendt til forbrænding. Og dernæst skal der laves anlæg, som kan sortere plasten, så den er klar til at blive til nye produkter.

Potentialet for at sortere mere plast

 

https://www.danskaffaldsforening.dk/publikationer/genanvendelse

Flasker, husholdningsfilm, emballage og kopper lavet af plastik kan genbruges. Hvis vi undlader at smide det ud sammen med resten af vores køkkenaffald, og i stedet sorterer det, sparer vi en masse energi og reducerer vores udledning af CO2.

Blød PVC

PVC er en forkortelse for PolyVinylChlorid og findes både som hård og blød PVC. Hård PVC kan genbruges, mens blød PVC skal lægges på deponi, da det skader miljøet, hvis det ender i forbrændingsanlæggene.

Genbrug og mærkning af plast

Der findes flere forskellige typer plast. Fælles for dem er, at de er lavet af olie, mens der er stor forskel på, om de kan genbruges og hvordan.

PVC - hård

Rør, tagrender, vinduer, døre og tagplader er ofte lavet af hård PVC. Industrien kan genbruge de fleste ting af hård PVC. Hård PVC kan afleveres på genbrugstationen. 

PVC er forkortelsen for Polyvinylchlorid. Det er chlorid (klor), som kan være et problem, når man brænder produkter med PVC. Hvis PVC produktet bliver brændt af på et forbrændingsanlæg sammen med almindeligt restaffald, bliver der dannet saltsyre (HCl).

Det meste af den PVC, der bliver brugt i Europa i dag, er hård PVC. Hård PVC er ikke tilsat de giftige blødgørere. Til gengæld er hård PVC ofte tilsat andre stoffer for at undgå, at PVC’en bliver ødelagt af lys og varme. Det kan blandt andet være tungmetaller. 

I Danmark er kadmium og bly er blevet forbudt i ny PVC. Men den PVC, der bliver til affald nu og mange år frem indeholder ofte et af de to giftige tungmetaller. Hvis PVC'en bliver brændt, havner de giftige tungmetaller blandt andet i slaggen. Hvis der er for meget bly eller kadmium i slaggen, betyder det, at man ikke kan genbruge den. I stedet må man så lægge slaggen på deponi.

For at undgå at PVC bliver brændt, indsamler alle danske kommuner PVC. Den bløde PVC lægges på deponi, mens den hårde PVC bliver genbrugt. Rør, tagrender, kabelbakker og anden hård PVC bliver knust og brugt til at lave ny plast af.

Kilde:

https://plast.dk/det-store-plastleksikon/pvc-polyvinylchlorid/

PVC

Der findes flere forskellige slags plastik, PVC er en af dem. PVC står for PolyVinylChlorid, og PVC er altså en klorforbindelse. PVC skal derfor ikke sendes til forbrænding. 


PVC er lavet af råolie, klor og forskellige tilsætningsstoffer. Ren PVC er meget stift. Det brænder nemt og det bliver hurtigt nedbrudt af lys og varme. Ved at tilsætte forskellige stoffer kan industrien gøre plasten blødere og mere hårdfør. 

Ren PVC indeholder omkring 57 % klor. Det høje indhold af klor er et af de største problemer ved PVC. Når PVC brænder, frigives der klor (Cl) og dernæst dannes saltsyre (HCl). Saltsyren giver syreregn, som ødelægger skovene. Derfor gør man meget ud at rense røgen på forbrændingsanlæggene.

Meget PVC-affald kommer fra byggeri - blandt andet vandrør, tagrender, ledninger og gulve samt tagplader. Der kommer også en del PVC fra vores egen dagligdag - fra tøj med tryk på, voksduge, haveslanger, badedyr, tasker og legetøj. Tidligere blev PVC ofte også brugt til emballage, men er i dag ofte erstattet af andre plasttyper.

Ting af PVC deler man op i hård PVC og blød PVC. Den hårde PVC - for eksempel tagrender, rør og tagplader - kan industrien genbruge.

Den bløde PVC - for eksempel gummistøvler, regntøj, vandslanger, gulve og presenninger - kan ikke genbruges. Derfor lægger kommuner og affaldsselskaber den bløde PVC på deponi. PVC’s muligheder for at blive genanvendt bliver begrænset af, at man ikke kan genbruge PVC sammen med andre plasttyper som for eksempel PE- og PP-plast.  De har en anden støbetemperaturer end PVC, og det kan være meget svært at se forskel på de forskellige plast typer. Tungmetalindholdet i PVC affaldet er også en af hindring for genanvendelsen.

Siden foråret 2001 har alle danske kommuner indsamlet PVC for at undgå at det bliver brændt. Men selv om kommunerne gør hvad de kan, regner Miljøstyrelsen alligevel med at mere end halvdelen af PVC-affaldet havner på forbrændingsanlæggene. Det PVC der ikke bliver sorteret fra, er blandt andet en masse små dagligdags ting: børster, pensler, tætningslister, betalingskort, handsker til rengøring, emballage og meget mere. Desuden indgår PVC ofte som en mindre del af en større ting hvilket gør det svært for forbrugerne at se. Det er for eksempel sportstasker og tøj med print. Da det i praksis er umuligt at få sorteret al PVC fra, er det bedst at undgå det fra starten. For at begrænse PVC-forbruget er der blevet indført en række afgifter.

Kilder:

https://plast.dk/hvad-er-pvc-og-ftalater/

https://plast.dk/det-store-plastleksikon/pvc-polyvinylchlorid/

Del denne side med andre