Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Webquest
Hvor bliver affaldet af?

Udfordringen

Forestil jer, at I skal lave en tv-udsendelse om affald. I studiet er en journalist og 4 eksperter i affald.

Journalisten kan fx stille spørgsmål som:

Til haveejer Hans, kompostekspert:

Hvad kan komposteres? Hvad kan ikke komposteres?

Hvad gør man ved madvarer, der skal laves til kompost? Hvilke dyr kan hjælpe med at lave kompost?

Find selv på flere spørgsmål…

Til skraldemand Sørensen:

Hvilket affald kommer i den almindelige affaldsbeholder? Hvad sker der med det?

Hvilke andre affaldsbeholdere tømmer I? Kommer nogen af dem til genbrug?

Hvad er storskrald?

Hvad gør man fx med batterier?

Find selv på flere spørgsmål…

Til Gurli på genbrugspladsen:

Hvad gør man af glas og flasker på genbrugspladsen?

Kan man genbruge plastik?

Hvad er farligt affald?

Hvorfor er det farligt?

Find selv på flere spørgsmål…

Til Petra på papirfabrikken:

Hvordan bliver træ til papir?

Hvad er genbrugspapir?

Hvordan laver man genbrugspapir?

Kan alt papir genbruges?

Find selv på flere spørgsmål…

Husk at I også skal starte med at præsentere personerne, når interviewet begynder.

Sådan gør I:

Gruppen samles:

Start med at tale om, hvad I allerede ved om emnet. Hvordan sorterer I affald hjemme hos jer?

Er der noget I ikke ved?

Arbejde på computeren:

Start med at se videoerne fra affald.dk.

Hans ser temafilmen om kompost.
Sørensen ser temafilmen om indsamling.
Petra ser temafilmen om papir.
Gurli ser temafilmen om behandling.

Skriv stikord ned, så du kan huske, det du har set. Du kan også vælge af tage billeder fra skærmen (skærmdumps), der kan hjælpe dig med at huske. Eller hente billeder i Affald.dk’s billedarkiv.

Har du forstået det hele?

Se videoerne igen og løs opgaverne til temaerne.

Gruppen samles:

Snak om, hvad I har hørt. Ved I mere nu, end I gjorde før? Er der stadig noget, I ikke ved?

Eksperterne søger flere informationer:

Prøv at se videoerne igen – eller se om I kan finde flere informationer. Undersøg hvilken slags affald, I kan sortere til genbrug derhjemme. Hvor kan man gøre af affaldet? Storskrald, glas- og papircontainere, kompost, batterier, farligt affald, genbrugsstationen?

Gå evt. på biblioteket eller spørg jeres lærer. Skal I besøge genbrugspladsen eller et forbrændingsanlæg, kan I også samle informationer dér.

Alle 4 eksperter finder mindst ét billede i billedarkivet, som de kan vise frem, mens de bliver interviewet.
I kan også tage et billede hjemme hos jer selv, for at vise, hvad I gør med affaldet.

Journalisten finder på spørgsmål.

Se forslag til spørgsmål øverst på denne side. Find selv på flere. Du skal også finde billeder, som du kan vise til eksperterne under interviewet.

Gruppen samles:

I skal nu forberede jeres tv-udsendelse. Hvad skal eksperterne fortælle?

Hvordan skal journalisten stille spørgsmålene?

Gennemfør jeres interviews:

Bob interviewer de fire eksperter. Husk at Bob skal starte med at præsentere personerne.