Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Webquest
Stop Madspild

Udfordringen

Stop Madspild er et projektforløb, der giver dig mulighed for at arbejde som journalist med et emne, som påvirker dine venner og nærmeste familie, samfundets økonomi og en lang række politiske områder – samt det globale klima. Det er altså et vigtigt emne, hvor ganske små ændringer i den måde, vi bruger vores fødevarer på, kan gøre en kæmpe forskel på verdensplan.

Vi vil ikke fortælle dig, hvad du skal synes om madspild, men vi vil gerne have, at du undersøger sagen, og fortæller andre om de ting, som du finder frem til. På den måde kan vi alle blive klogere – og det er i virkeligheden også det, som journalistik handler om.

Brug hjemmesiden og www.stopspildafmad.dk/madspildital.html når du skal finde frem til oplysninger og inspiration til mulige historier – og brug de journalistiske værktøjshæfter og vejledning fra din lærer, når du skal fortælle og formidle det, som du har fundet frem til.