Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Vælg tema

Asbest

Før i tiden brugte man meget asbest, når man skulle bygge huse. Asbest blev brugt til tagplader, loftsplader og isolering. Støv fra asbest kan give lungesygdomme og kræft. Derfor skal asbest på deponi, når det bliver til affald.

Siden 1986 har det været forbudt at bruge asbest. Men der er stadig asbest mange steder, for asbest holder i mange år. Så længe asbesten ligger på for eksempel et tag, er det ikke farligt. Det er først når det begynder at støve, at det er farligt.

Efterhånden som man skifter lofter og tage, bliver asbesten til affald. Når man fjerner de gamle plader, er der fare for, at de kommer til at støve og gøre dem, der arbejder med det, syge. Støv fra asbest er farligt affald. Derfor skal man gøre det vådt og pakke det ind i plastik, så det ikke støver så meget. Støvende asbest skal indsamles som farligt affald, så medarbejderne, der arbejder med indsamlingen, ikke bliver syge.