Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Vælg tema

Gips

Lofter, vægge og gulve kan være lavet af gips. Gipsen kan man genbruge til at lave nye gipsplader af. Derfor skal man aflevere det for sig selv på genbrugspladsen.

Gips kan man bruge igen og igen. Gips fra genbrugspladsen kører man til fabrikker. Der knuser man gipsen til pulver.

Når gipsen er knust, er det nemt at fjerne ting, som ikke hører til. Bagefter kører man pulveret til en anden fabrik, hvor man bruger gipspulveret i nye gipsplader.

For at man kan genbruge gips, skal man aflevere det uden isolering, stål, træ og plastik.