Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Vælg tema

Mælkekartoner

Kartoner til mælk, yoghurt, fløde, juice og lignende er lavet af flere materialer. I Danmark genbruger vi ikke kartonerne lige som man gør i bl.a. Sverige, Norge og Tyskland, og vi har ingen genbrugsanlæg her i landet.
Men det kan være, vi kommer til det i fremtiden.

Mælkekartoner består af pap med et tyndt lag plastik indeni. I juicekartoner er der også ofte et tyndt lag metal - en slags "sølvpapir".

For at kunne genbruge kartonerne er man nødt til at skille materialerne ad. Sådan en fabrik har vi ikke i Danmark, og derfor skal mælkekartoner i skraldespanden. Så bliver de kørt til forbrænding.

1099 mlkekarton

Men flere kommuner er interesserede i om vi kunne indsamle kartoner til genbrug. De kunne måske køres til Sverige eller Tyskland, hvor de allerede i dag genbruger mælkekartoner.

Genbrug i Sverige

I Sverige genbruger de mælkekartoner sammen med andre former for pap. De genbruger også brugte pizzabakker. Det gør vi ikke i Danmark. For pizzabakker er ofte fedtede og med madrester. Men i Sverige genbruger de flere slags pap end i Danmark.

Mælkekartonerne sendes igennem en 40 meter lang vaskemaskine. Så bliver fibrene løsnet. Fibrene bliver skilt fra plastikken og metallet i kartonerne. Herefter har man en pulp lige som når man laver almindeligt papir og pap. Så kan man lave nyt pap ud af den.

Det plastik man sorterer fra kan man ikke genbruge. Det bliver brændt sammen med låg og plasttoppe. Varmen bruges til at lave energi.

Der er endnu ikke (2014) nogen kommuner i Danmark, som indsamler kartoner som en fast genbrugsfraktion. Mælk- og juicekartoner skal derfor i skraldespanden.